Pitbull ofrede sit liv for at redde barn fra giftig slange

Skrevet af Nicolai Busekist

31/03/2021
En lille pitbull ofrede sit liv for at redde en lille dreng fra en giftig slange.

Mest læste i dag

Lille Zeus var blot otte måneder gammel, da han instinktivt reagerede, da der var fare på færde. 

Hans hurtige reaktion og handling medførte, at han ofrede sit eget liv, for at beskytte en lille dreng. Mens Zeus' ejere sørger over deres tab, vil de være ham evigt taknemmelig for at have beskyttet deres barn. 

Den lille pitbull rendte rundt og legede i familiens have i Sumter County i Florida. Pludselig begyndte han at opføre sig underligt.

Han begyndte at kaste rundt med noget, der lignede et reb, på en sådan vis, at det lignede, at han forsøgte at skille sig af med det. Derefter lagde han sig på jorden, og begyndte at se skidt ud.

Parrets søn havde ikke bemærket, at en koralslange var på vej mod ham, men den heroiske Zeus opdagede slangen og beskyttede den lille dreng. 

Koralslanger er meget giftige, og blot et enkelt bid kan resultere i lammelse af vejrtrækningsmusklerne hos offeret. Der er normalt kun mild smerte, men åndedrætssvigt kan opstå inden for få timer. 

"Pludselig begyndte han at angribe slangen, som var tæt på min søn, og han blev bidt fire gange. Jeg vidste, da han komd ind, at der var noget galt, og det var meget traumatisk, for jeg vidste, at han var døende," fortæller far Gary Richardson til FOX 35. 

Mor Gina skyndte sig at køre til den nærmeste dyrlæge med Zeus, mens far Gary blev hjemme hos børnene.

På trods af, at de var hurtige til at reagere på Zeus' slangebid og få kørt ham til dyrlægen, bukkede han desværre under for slangens gift. 

Gina Richardson, der beskrev Zeus som en 'del af familien', fortalte til FOX 35, at Zeus' død 'tog livet af dem'. 

Hun fortalte også mediet, at hendes børn ikke fik en chance for at sige farvel til deres elskede kæledyr, som tilmed døde på den dreng, som han reddedes, fødselsdag.

Gina fortalte også, at pitbull er en race, der har et dårligt ry, men hvis de er aggressive, skyldes det normalt, at de bliver misbehandlet. 

"Hvis du behandler dem rigtigt, vil de give deres liv for dig, og jeg skylder ham min søns liv," sagde hun også.