Billedet har skabt en del vrede på sociale medier.
Lige nu læser andre
En mand ved navn Michael Fanny har taget et billede på en restaurant i Indonesien. Nu går billedet verden rundt og forarger, skriver den britiske avis Metro.
På billedet ses en stor familie, der spiser og hygger sig på en restaurant – ved et bord ved siden af familien sidder en kvinde uden mad og drikke. Ifølge Michael Fanny er der tale om en tjenestepige, der er blevet tvunget til at kigge på sine arbejdsgivere, mens de spiser.
Til billedet har Michael Fanny, der ønsker at skabe opmærksomhed på måden tjenestefolk bliver behandlet, skrevet følgende:
“Din pembantu (tjener red.) er en del af dit liv. En afspejling af din menneskelighed. forestil dig, at du er i deres position, ingen mobiltelefon du kan holde, ikke inviteret med til at spise, og øjnene, der bare kigger rundt. De tygger, mens vi sluger. Vi skal respektere og elske vores tjenestepiger, vores chauffører, vores gartnere…Livet handler ikke om overskud og tab, det handler ikke om os selv. Ved at dele lidt af det, vi har, deler vi Guds kærlighed”.

I Indonesien er det meget almindelig med tjenestefolk i hjemmet. Ofte er det helt unge piger, der står for rengøring, madlavning og børnepasning. Mens drenge tager sig sig af job som gartnere og chauffører. Lønnen sender tjenestefolkene typisk hjem til deres familier.
Michael Fannys billede er et eksempel på de ulykkelige historier om mishandling og misbrug, der præger nogle af de indonesiske familier med tjenestefolk.