Sarah tager foto af sin gravide mave - to uger senere deler hun et helt andet billede

Skrevet af Ane Sørensen

17/01/2017
Foto: Instagram
Foto: Instagram
Den australske blogger Sarah Jane Young har delt et bevægende billede, hvor hendes familie tager afsked med deres lille dødfødte datter.

Dagens topnyheder

Et nybagt forældrepar i en hospitalsseng, en spæd pige, som er blevet svøbt i et klæde og en lille datter, der læner sig ind og giver sin søster et kys. 

Ved første øjekast er alt idyllisk på den australske blogger Sarah Jane Youngs billede. Men sandheden om billedet er en ganske trist historie.

Det skriver Daily Mail.

Billedet blev nemlig taget i sidste uge, da Sarah Jane Young og hendes partners anden datter Charlotte Rose Young lige var kommet til verden. Men den lille pige var dødfødt, og billedet viser derfor en familie, som siger farvel til sit yngste medlem.

- Mens dit lille liv var alt for kort, beviste du over for mig, på den meget korte tid, at en mors hjerte aldrig nogensinde er fyldt. Vores hjerter er mere end knuste, og der vil aldrig gå en dag, hvor vi ikke tænker på dig, vores søde babypige. 

- Vi elsker dig og vil ære dit minde, vores lille rosenblad, for evig og altid. Hvil nu i fred, min kære engel. 

Sådan skriver Sarah Jane Young til et billede af datterens småbitte fødder, som hun har delt på det sociale medie Instagram.

Under hele graviditeten har Sarah Jane Youngs mere end 58.000 følgere kunnet følge med på sidelinjen, og der er en særlig grund til, at Sarah Jane Young også har valgt at dele billederne af familiens afsked med dem:

- Hvis der skal komme én positiv ting ud af, at vi mistede vores kære Charlotte Rose, så lad det være en påmindelse om, at alle har en historie, skriver Sarah Jane Young og tilføjer:

- Døm aldrig, sammenlign aldrig og bare vær. 

Australske Meg Ireland havde en skræmmende oplevelse, da hun delte et billede af sin højgravide mave på det sociale medie Facebook. Nu advarer hun andre kommende mødre mod at gøre det samme.