Snubler ved den anden hæk: Så gør hun det umulige

Skrevet af Nicolai Busekist

29/08/2022
Foto: Twitter
Foto: Twitter
En kvindelig hækkeløber snubler løbets anden hæk, men ender med at gøre det umulige.

Dagens topnyheder

Når man løber hækkeløb, forbedrer man ikke ligefrem sine vinderchancer, hvis man snubler over en af hækkene.

Til trods for, at man får markant sværere ved at vinde, er det ikke ensbetydende med, at det er umuligt.

Det har en pige ved navn Abigail Dennis, der løber hækkeløb for holdet Old Tappan Track & Field i USA bevist. Hun snublede nemlig ved den anden hæk, men var ikke villig til at give op.

Det viser en video, som hendes hold har delt på det sociale medie Twitter, hvor den er gået viralt. Her er den nemlig blevet vist mere end 1,4 millioner gange.

Da hun vælter, kan man høre, at vedkommende, der har optaget videoen, ærgrer sig over det. Flere gange siger hun 'Åh nej', men Abigail havde ikke planer om at lade sig stoppe af, at hun var væltet over en af hækkene.

I stedet for blot at give op og droppe ud af løbet, var hun hurtig til at rejse sig igen. Ikke nok med det, så skruede hun gevaldigt op for sit tempo.

Efter at have rejst sig, begynder hun igen at løbe, og i videoen kan man se, at hun passerer de andre løbere en efter en, indtil hun ligger helt i front.

Den sidste af de øvrige løbere, ender hun med at passere kort inden målstregen. Dermed formår hun også at bevise, at hvis man er villig til ikke at give op, så kan man gøre utrolige ting.

Under hele løbeturen får hun støtte fra den kvinde, der har optaget videoen, der hepper på hende. Man kan tydeligt høre, at hun bliver mere og mere ekstatisk i takt med, at Abigail formår at passere flere af løberne.

Rigtig mange er imponerede over Abigails bedrift, og flere større medier o.l. har spurgt, om de må dele videoen. Ikke nok med det, så har den officielle Twitter-profil for De Olympiske Lege også spurgt om tilladelse til at dele videoen af hende.