Sophia blev bedt om at vælge en dukke, der lignede hende: Hendes svar var perfekt

Skrevet af Nils Würtzenfeld

04/04/2017
Foto: Brandi Benner/Facebook
Foto: Brandi Benner/Facebook
Da en ekspedient blandede sig i en lille piges legetøjsvalg, fik hun et både uventet og genialt svar.

Dagens topnyheder

En amerikansk mor satte sig sidste fredag til computertasterne og skrev en Facebook-opdatering for at hylde sin lille datter.

Det hele startede, da datteren Sophia havde lært at sidde på potte.

- Nick og jeg havde fortalt Sophia, at hun, efter at havde siddet på potte i en måned, måtte udvælge en speciel præmie hos Target (en butik, red.), indleder moderen Brandi Benner sit Facebook-opslag.

Foto: Brandi Benner/Facebook

Foto: Brandi Benner/Facebook

I butikken havde den lille pige med det samme valgt en ny dukke i potte-gave, og sammen bevægende familien sig mod kassen.

Her oplevede forældrene dog ubehagelig situation, da ekspedienten bag kassen fik øje på Sophia og hendes nye dukke, som var mørk.

- Mens vi var ved at betale, spurgte ekspedienten Sophia, om hun skulle til en fødselsdagsfest. Vi kiggede på hende med et undrende blik. Så pegede hun på dukken og spurgte, om Sophia havde valgt den til en ven. Sophia vidste ikke, hvad hun mente, så jeg fortalte ekspedienten, at det var en præmie til Sophia, fordi hun nu var pottetrænet, forklarer Brandi Benner.

Det fik ekspedienten til at kigge på Sophia og spørge, om det nu også var den dukke, hun ville have.

Sophia svarede ’ja tak’, hvortil ekspedienten blev ved og sagde:

- Men hun ligner dig jo ikke! Vi har mange andre dukker, der ligner dig mere.

Brandi Benner blev med det samme vred over ekspedientens upassende spørgsmål, men før moderen kunne nå at sige noget, åbnede lille Sophia munden og svarede:

Foto: Brandi Benner/Facebook

Foto: Brandi Benner/Facebook

- Jo hun gør. Hun er doktor, ligesom jeg er doktor. Jeg er en køn pige, og hun er en køn pige. Kan du se hendes pæne hår? Og hendes stetoskop? 

Det fik ekspedienten til at holde mund, hvorefter familien forlod butikken.

Efterfølgende har moderen tænkt meget over episoden og over, hvor flot hendes datter håndterede det.

- Denne oplevelse bekræfter bare min overbevisning om, at ingen er født med en tro på, at hudfarve har en betydning. Hudfarve kommer i forskellige variationer ligesom hår og øjne, og hver en slags er smukt, skriver Brandi Benner afslutningsvis.