Stephanie overrasket over skjult billede i Toblerone-logo: Har aldrig bemærket det

Skrevet af Julie Møller

20/09/2021
Foto: Shutterstock.
Foto: Shutterstock.
Har du set det?

Dagens topnyheder

Er du også typen, der sidder og studerer Toblerone-pakken grundigt, inden du går ombord i chokoladen?

Nej? Det er nok de færreste, der kigger specielt meget på indpakningen, når først lysten til Toblerone opstår.

Derfor kommer det måske også som en overraskelse, at der faktisk er gemt et motiv i logoet.

Hvis man tager et kig på bjerget og retter fokus på bjergets midte, så kan man pludselig se, hvordan en bjørn er gemt i logoet.

Det skriver Ladbible. 

Foto: Shutterstock.

På Twitter deler brugeren Stephanie sin åbenbaring. Her fortæller hun, at hendes søn for nylig smagte Toblerone for første gang, og i den forbindelse spurgte han ind til bjørnen på pakken.

“Hvilken bjørn?” - lød svaret fra Stephanie, som må erkende, at hun aldrig har lagt mærke til dyret i logoet.

Kommer fra Schweiz 

Det er over 100 år siden, at Toblerone så dagens lys. Faktisk er det helt tilbage i 1907, at chokoladen blev opfundet i Bern i Schweiz af Theodore Tobler og Emil Brumann.

Foto: Shutterstock.

Byen Berns symbol - den brune bjørn - har også fundet vej til Toblerone-pakken, og det er altså den, man kan få øje på, hvis man tager et kig på indpakningen.