Tre små børn pantede dåser og købte slik: Da de gik ud af butikken blev de omringet og fik tæsk

Skrevet af Henrik R

06/10/2022
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Tre børn havde fået pantflasker og dåser af deres forældre, som de kunne pante og derefter købe slik. Alt gik efter planen lige indtil de forlod forretningen.

Dagens topnyheder

Tre små børn på blot 7, 10 og 12 år havde fået flasker og dåser af deres forældre, som de kunne gå ned i den lokale butik og pante. Derefter måtte de bruge alle pengene på slik., 

Alt gik som planlagt, og da drengene gik ud af butikken med deres slik i hånden, blev de omringet af nogle drenge, der gav dem tæsk og stjal deres slik.

Børnenes mor Eva Nordlander fortæller nu til det svenske medie Aftonbladet, at hendes tre børn ikke længere tør at gå ned i butikken, der blot ligger tre minutter fra deres hjem.

Blev omringet og fik tæsk

Da de tre børn forlod butikken, blev de kort efter omringet af flere drenge. Nogle af dem var jævnaldrende og andre var lidt ældre.

“Da de kom ud af butikken, blev de omringet af en flok drenge, der var omkring deres alder, og en flok større teenagere. De yngre begynder at sparke og slå dem, og så stjæler de slikket fra dem,” lyder det fra børnenes far, Kenneth Nordlander til Aftonbladet.

De tre børn skyndte sig hjem til deres forældre, hvor de fortalte om, hvad der var sket. Her kunne forældre se, at de havde blå mærker og alverdens skrammer på deres kroppe.

En af drengene havde også en stor bule i panden, da han hans hoved havde ramt jorden, efter han blev væltet.

Ifølge Region Bergslagens pressetalsmand Stefan Wickberg, så har politiet modtaget en anmeldelse om overfaldet.