Troede hun havde gjort et godt køb: Så opdager hun, hvad sofaen har været brugt til

Foto: TikTok

En kvinde viste stolt sin sofa, som hun havde købt brugt, frem på de sociale medier. Men så opdagede hun, hvad den har været brugt til.

En kvinde, der stolt viste sin sofa frem på det sociale medie TikTok, fik sig noget af et chok, da andre brugere på platformen afslørede overfor hende, at sofaen har en knap så lækker fortid. Det skriver LADbible.

Læs også

Youtuber deler frygtelige billeder: Heroin ødelagde min krop

Mallory, der jævnligt deler sine gode køb på TikTok under navnet @malloryonthemoon, afslørede i en nylig video, at hun har købt en stor sofa på Facebook Marketplace.

I videoen fortæller hun, at hun har været på udkig efter et 'funky' møbel, der kan give lidt mere liv til hendes nye bolig. Hun faldt for den konkrete sofa, da hun godt kunne lide, at den er inddelt i sektioner, der kan trækkes ud og flyttes rundt.

Og ikke nok med det, så var hun også meget glad for, at hun fik den til en god pris. I videoen fortæller hun, at hun købte den for ca. 5.000 kr., og at den koster omtrent 28.000 kr. på nettet.

Mallory var også hurtig til at dele et billede af sit seneste køb, men det varede dog ikke længe, før flere af hendes følgere fortalte hende, hvor sofaen stammer fra - og hvad den har været brugt til.

Foto: TikTok

Op til flere personer hævdede i kommentarfeltet på det sociale medie, at det er en sofa, der har været brugt i en swingerklub. Der var endda en person, der kommenterede, at vedkommende var sikker på, at han eller hun havde set sofaen i en swingerklub.

"Swingere har virkelig den bedste smag i møbler," er der en person, der har kommentere.

"Kan jeg lige sige, at jeg er helt sikker på, at jeg har set den sofa før, og jeg synes, du skal få den renset," lød det fra en anden, der tilsyneladende ved noget om, hvor sofaen stammer fra.

"Jeg har set dem i en swingerklub, og de havde ikke tøj på, på den," lød det fra en tredje.

"Bare ved at kigge på sofaen, vidste jeg allerede, at det var en 'swinger-sofa', og jeg tænkte, at hun skulle få den renset," skrev en fjerde, der også mente, at det var en god idé, at Mallory fik sofaen renset.

Heldigvis har Mallory været i stand til at se situationen fra den sjove side, og har endda delt en ny video, hvor hun selv beskriver den nye sofa som en 'swinger-sofa'.

Foto: TikTok

"Når du køber en sofa på Facebook Marketplace, og TikTok fortæller dig, at det engang var en 'swinger-sofa'," skrev hun som tekst til videoen.

Og hvis du undrer dig over det, så har hun også bekræftet, at hun selvfølgelig har fået sofaen renset, inden hun har taget den i brug.

Læs også

Polyamorøs familie er så tætte, at de ikke ved, hvem børnenes far er

 

Dagens Gossip