26-årige Yazmina Jade, der er tidligere frisør, er træt af menstruationstabuet.
For at overbevise kvinder om at menstruation bestemt ikke er noget at skamme sig over, laver hun derfor ansigtsmasker af sit eget menstruationsblod.
At male sit ansigt rødt med menstruationsblod er et vigtigt skridt på vejen mod et mere åben- og fritsindet samfund, mener den 26-årige amerikanske kvinde.
Det skriver Daily Mail.
Yazmina Jade kalder selv ansigtsmasken for et helligt ritual:
- Det er et helligt ritual, som giver mig en større forståelse for min krop. Jeg har valgt at smøre blod i hovedet og smage på det for at genfinde mine kvindelige sider. Det er lykkedes mig at omfavne mit køn, og finde frem til den jeg er, forklarer Yazmina Jade til Daily Mail.
Den 26-årige kvinde bekræfter, at hun aldrig har haft det bedre med sig selv.

Yazmina Jade / Caters News
Ifølge Yazmina Jade bliver den menstruelle cyklus stadig den dag i dag betragtet som ‘kvinders skamfulde hemmelighed’ og det skal der gøres op med.
Ved at smøre sit ansigt ind i menstruationsblod håber hun, at kvinder verden over vil lade være med at gemme sine menstruationer væk i al hemmelighed.
Menstruationer skal omfavnes, mener den 26-årige ‘blodheks’, som hun kalder sig selv.
Efter at have delt billeder af det hellige ritual, altså ansigtsmasken, på sociale medier, har Yazmina Jade måtte lægge ører til lidt af hvert:
- Du bør indlægges på den lukkede afdeling, har en sur bruger blandt andet skrevet.
Men også mange bakker op om budskabet, der altså har til formål at gøre op med tabuet om den kvindelige menstruation.
Læs også: Ny forskning: Din mands duft har stor betydning for, hvor meget du drikker