Ung mand gjorde vanvittig afsløring i Zoo: Kan du se, hvad der er galt med denne zebra?

Nils Würtzenfeld

333 uger siden

|

26/07/2018
Viralt
Foto: Mahmoud A. Sarhani
Foto: Mahmoud A. Sarhani
En 18-årig mand kunne ikke tro sine egne øjne, da han lørdag var taget en tur i zoologiske have.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En nyåbnet zoologisk have i Cairo i Egypten er kommet i strid modvind, efter en opmærksom ung mand har afsløret dem i svindel.

Lørdag havde 18-årige Mahmoud A. Sarhani, der til daglig studerer i Cairo, valgt at besøge den nye zoologiske have, hvor han blandt andet ville se på zebraer. Det skriver Odditycentral.com.

Foto: Mahmoud A. Sarhani

Men da den unge egypter slog et smut forbi de stribede dyr og begyndte at tage billeder af dem, slog det ham, at det i grunden var en mærkelig zebra, der stod foran ham.

Det sære dyr havde ikke blot opsigtsvækkende lange øre - det havde også en underlig manke samt nogle sære farve-plamager på siden af hovedet.

Pludselig gik det op for Mahmoud A. Sarhani, at der sket ikke var tale om en zebra, og at dyrets karakteristiske striber blot var malet på.

I stedet stod den unge mand overfor en flok æsler der var blevet kamufleret som deres slægtning fra den afrikanske savanne ved at have få malet striber og trimmet manken.

Foto: Mahmoud A. Sarhani

Uheldigvis for de kreative bagmænd, havde det varme vejr og zebraernes bevægelser med hovederne fået den sorte farve til at smitte af.

Det bizarre syn fik Mahmoud A. Sarhani til at tage en række billeder af de bedrageriske dyr, som han efterfølgende dele på Facebook.

Foto: Mahmoud A. Sarhani

Der skulle dog heller ikke gå længe, før opslaget fik masser opmærksomhed på nettet, hvor adskillige medier verden over har skrevet om det særprægede svindelnummer.

Selv har den zoologiske haves ledelse afvist enhver påstand om, at der skulle være tale om æsler i stedet for zebraer, men bedøm selv.

Her ses en rigtig zebra. Foto: Shutterstock

Herunder kan du se Mahmoud A. Sarhanis opslag.