Vampyrflagermus i Brasilien er begyndt at suge blod fra mennesker

Nils Würtzenfeld

405 uger siden

|

12/01/2017
Viralt
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Sydamerikanske vampyrflagermus har ændret deres spisevaner og er begyndt at sætte hugtænderne i mennesker.

Dagens topnyheder

Det er ikke for sjov, at vampyrflagermusen har fået sit uhyggelige navn.

Den bevingede skabning, der slår sine folder i Nord-, Mellem- og Sydamerika lever nemlig - som en rigtig vampyr – af blod fra andre levende væsener.

Vampyrflagermusen har dog været kendt for kun at suge blod fra fugle. Indtil nu. Det skriver Daily Mail.

Det forlyder nemlig fra Brasilien, at den store vampyrflagermus også er begyndte at sætte hugtænderne i mennesker.

Foto: Shutterstock

Foto: Shutterstock

Og denne udvikling bekymrer i det samba-glade land.

Ikke fordi man frygter, at befolkningen inden længe udvikler spidse hugtænder, hvidløg-allergi og begynder at sove i kister, men fordi vampyrflagermusen er kendt for at være en stor smittebære af adskillige sygdomme – heriblandt rabies (også kendt som hundegalskab).

Det er forskere fra Federal University of Pernambuco i Brasilien, der har bemærket, at de glubske flagermus har beslutter sig for at tilføje menneskeblod til menukortet.

Det har man fundet ud af ved at undersøge 70 afføringsprøver fra vampyrflagermus. I tre af prøverne fandt man højst overraskende spor af menneskeblod, hvilket har bekymret forskerne.

Udviklingen er dog ikke mindst overraskende, fordi mennesker har tykkere blod end ikke-pattedyr. Det er også samtidig mere proteinrigt og dermed sværere for flagermus at optage.

Ikke desto mindre har det ikke forhindret flere af de blodtørstige dyr i at nyde godt at brasilianer-blod.

Forskerne gætter på, at den nye aggressive ændring i flagermusenes spisevaner muligvis skyldes, at mennesker med tiden har bevæget sig ind på det skovområde, som tidligere eksklusivt har tilhørt de vampyrflagermus, som nu er blevet taget i at suge blod fra mennesker.