Vanvittigt 'horror house' giver dig 135.000 kroner, hvis du 'overlever' otte timers tortur

Skrevet af Mathias Madsen

26/04/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
I USA ligger der to spøgelseshuse, som overgår, hvad de fleste nogensinde har prøvet i Legoland, Tivoli eller lignende steder.

Dagens topnyheder

Advarsel: Artiklen indeholder voldsomme billeder.

McKamey Manor er navnet på verdens nok mest skræmmende og voldelige spøgelhus, som blev grundlagt af Russ McKamey på hans ejendom i San Diego i USA. 

Siden er konceptet flyttet til to spøgelseshuse i henholdsvis Tennessee og Alabama, hvor man ikke skulle tro, at særlig mange har lyst til at sætte deres fødder.

Selvom adgang til husene er gratis, så er der nemlig ikke meget andet der lokker. 

Man skal først og fremmest være 21 år for at deltage (18 med forældretilladelse i Tennessee), man skal have en lægeerklæring, som erklærer, at man er sund og rask, og så skal man underskrive et 40 sider langt dokument, hvor man fratager spøgelseshuset alt ansvar for eventuelle skader og men.

Foto: McKamey Manor

I disse 40 sider står der ifølge en journalist, som har oplevet spøgelseshuset, blandt andet at man siger ja til risikoen for at få lavet tatoveringer, få revet tænder og/eller negle ud og blive 'waterboardet'.

Foto: McKamey Manor

Det kan derfor undre, at der lige nu ifølge mandesager.dk står mere end 20.000 mennesker på venteliste til at få lov til at komme på en tur, som i øvrigt varer mellem otte og ti timer, i de to spøgelseshuse. 

Det skyldes måske, at spøgelhuset har udlovet en præmie på 135.000 kroner til alle, som kan klare samtlige otte timer i spøgelseshusets torturkamre.

Foto: McKamey Manor

Der bliver dog trukket $500 (3.500 kroner) fra præmien for hvert bandeord, man siger, mens man er i spøgelseshuset. 

Du kan læse mere om spøgelseshusets historie, som blandt andet indeholder en masse politianmeldelser, ved at trykke her eller på deres egen hjemmeside.