Det er en situation, mange kender.
Du står med det lille nye menneske i armene og skal finde det helt rigtige navn. Og valget er sjældent ligetil.
Nogle forældre går med et navn, der har særlig betydning – måske et familienavn eller et navn med følelsesmæssig værdi.
Andre vælger et navn, der er populært og velkendt, fordi de ønsker, at barnet skal have noget genkendeligt og almindeligt.
Og så er der dem, der går den helt modsatte vej og bevidst vælger noget unikt, så barnet får et navn, der skiller sig ud fra mængden.
I Danmark er der stor frihed, når det kommer til navngivning.
Kreativiteten kan få frit spil – og tilsyneladende har lidt over 7.000 forældre ramt plet med deres valg i en sådan grad, at de skiller sig ud fra resten.
Mediet El Economista kaster nemlig lys over, hvilke navne, der er de smukkeste i verden.
Det smukkeste drenge- og pigenavn
Hvad er det smukkeste navn i verden? Hvis man blot stiller det spørgsmål, vil svaret variere fra person til person.
Derfor satte babyproduktfirmaet My First Years sig for at undersøge sagen nærmere sammen med professor Bodo Winter fra University of Birmingham.
Ved at analysere strukturen bag forskellige navne, både til piger og drenge, har studiet identificeret de navne, der anses for at være de 'smukkeste'.
Undersøgelsen afslører, at navnet Sofia er det smukkeste blandt piger, og faktisk kan over 7.000 danskere prale af at have det smukke navn.
Det afslører tal fra Danmarks Statistik.
På drengesiden var Zayn vinderen ifølge undersøgelsen. Zayn, som har arabiske rødder og faktisk betyder smuk, skiller sig ud på grund af sin enkle, men kraftfulde lyd.
I Danmark bærer 144 det smukke navn.