Video: DJ spillede musik midt på kirkegården, og de pårørende dansede oven på gravstenene

Skrevet af Mathias Madsen

18/05/2022
Foto: Polfoto/ERNST VAN NORDE
Foto: Polfoto/ERNST VAN NORDE
En video med festende 'begravelsesgæster' er gået viralt på de sociale medier, hvor den har fået en blandet modtagelse.

Dagens topnyheder

Mange ønsker ikke, at deres begravelse skal blive en trist dag fyldt med gråd, men derimod at det bliver en festdag, hvor de pårørende hylder livet fremfor at begræde døden. 

En britisk kvinde, som blev begrevet på 'Witton Cemetery' i Birmingham og kun er omtalt som 'Katty', må siges at have nogle pårørende, som forstår at stable en fest på benene - selv ved triste omstændigheder.

Hendes pårørende forvandlede nemlig ifølge Ladbible begravelsen til en decideret fest. 

Katty blev begravet i sidste uge, og de pårørende havde hyret en DJ til at spille op til dans midt på kirkegården. 

Hele seancen blev filmet, og videoen blev delt af 'Birmz Is Grime' på de sociale medier. Se den ved at trykke her.

I videoen kan man se sortklædte pårørende danse rundt mellem gravsten til høj musik, mens de smiler og griner. 

Den kontroversielle video fik en meget blandet modtagelse blandt folk på de sociale medier. 

Én skrev for eksempel: "Sikke en herlig hyldest. Jeg er sikker på, at Katty smiler ned til dem. Rart at se en ordentlig fejring af nogen liv," ligesom en anden har skrevet: "RIP [red. Hvil i fred] min ven #katty du havde en afsked som ikke anden "vielskerdig."

En tredje har skrevet: "En smuk og sjov måde at sige farvel til en elsket. At tage sine egen DJ med er også fantastisk. Sikke en afsked."

Andre var mere kritiske og chokerede, og én har for eksempel skrevet: "[...] se hvor manges gravsteder de træder på," ligesom en anden har skrevet: "Ret underligt når gamle Ethel dukker op for at vande sin afdøde mands blomster og finder 30 mænd, der tramper på hendes orkideer."

En tredje skrev: "Alle fortjener en god afsked, men niveauet af respektløshed, som bliver vist til dem, der allerede hviler der, er virkelig ubehagelig."

Flere påpegede ligeledes i kommentarfeltet, at det er yderst respektløst over for de andre afdøde på kirkegårdens pårørende.