Video: Her bliver 16-årig målmand ramt af lynet

Skrevet af Henrik R

07/07/2020
Foto: Youtube
Foto: Youtube
En 16-årig fodboldspiller blev ramt af et lyn, da hans fodboldklub var i gang med at træne. Heldigvis så var hjælpen der hurtigt, og de fik reddet den unge mand.

Dagens topnyheder

Der er flere grunde til, at fodbolddommere er blevet bedt om at stoppe spillet, hvis det pludselig begynder at lyne. Risikoen for at blive ramt af lynet er nemlig større på en fodboldbane, hvor spillerne udgør de højeste punkter, og det er desværre set før - blandt andet i Danmark - at lynet rammer en fodboldspiller.

Nu er det så sket igen, og denne gang er det den blot 16-årige målmand Ivan Zaborovskiy, der spiller i fodboldklubben Znamya Truda.

Ivan og resten af klubben var i færd med at træne, og der var ikke optræk til, at der skulle komme uvejr. Himlen var klar, dog overskyet flere steder, men intet tydede altså på, at et uvejr var på vej.

Det var der desværre.

“Der var klar himmel, men dog overskyet. Og hverken regn eller vind. Hvis der havde været tordenvejr ville vi slet ikke have trænet, og træneren ville i stedet have gennemført træningen i gymnastiksalen,” lød det fra Igor Mayorov, der er direktør i fodboldklubben Znamya Truda ifølge lokale medier.

Ivans holdkammerater befandt sig ude på sidelinjen, mens Ivan selv var på vej ned mod det ene mål. Ude foran feltet lå der en bold, og den vil´le Ivan sparke til.

Lige i det Ivan sparkede til bolden, skete den uventede tragedie.

Et lyn slår ned i den unge fodboldspiller, der kort efter ligger på jorden uden at trække vejret.

'Han trak ikke vejret'

Heldigvis så lykkedes det at få liv i den unge målmand igen.

“Alle arbejdede hurtigt, meget professionelt, og ambulancen kom efter otte minutter. Han trak ikke vejret og fik førstehjælp, måske derfor overlevede han,” fortæller direktøren.

Den 16-årige Ivan har alvorlige forbrændinger på kroppen, men hans hjerterytme er stabil og det samme er hans tilstand. Lægerne mener derfor ikke, at han er i livsfare.