Ville undgå ekstra gebyr i lufthavn: Spiste 30 kilo appelsiner på 30 minutter

Foto: Shutterstock.com

Fire forretningsrejsende havde besluttet sig for at købe appelsiner med hjem, men opdagede da de stod i lufthavnen, at dette ville kræve et gebyr.

Det gebyr var de fire mænd på ingen måde klar til at betale, hvilket resulterede i, at der på en halv time blev spist appelsiner i et tempo, verden sjældent kan have oplevet før.

Man kender det jo ellers godt, det med at tage lidt forskellige goder med sig hjem fra rejser, og måske er man ligesom de fire mænd blevet overrasket over et gebyr i lufthavnen.

Læs også

Far forlangte skilsmisse da han så sin nyfødte datter

Men det er nok de færreste der har truffet samme beslutning.

I stedet for at betale gebyret på i alt 285 kroner, valgte mændene at kaste sig over de 30 kilo appelsiner de regnede med at fragte med hjem, og stod således i lufthavnen i den kinesiske by Kunming og kastede appelsiner i svælget for ikke at skulle betale gebyret.

Det skriver Global Times.

”Vi stod bare og spiste det hele. Det tog omkring 20-30 minutter,” – Siger en af mændene, Wang, til mediet.

At de fire forretningsmænd ikke ønskede at betale gebyret er en ting, men at de var fast besluttede på ikke at lade en eneste appelsin gå til spilde er en anden.

Præcis hvorfor alle appelsinerne absolut skulle spises, melder historien intet om, men Wang fortæller at det ikke ligefrem var en behagelig oplevelse, da den syrlige saft fra de mange citrusfrugter til sidst dannede sår i munden på mændene.

”Vi vil aldrig nogensinde spise appelsiner igen,” – Lød det afsluttende fra Wang.

Læs også

Ansat i genbrugsbutik sorterede i tøjdonationer: Pludselig gjorde hun et overraskende fund

 

 

Dagens Gossip