Han vidste ikke, hvorfor hans kone var så træt hver aften: Hemmeligt kamera overraskede ham

Skrevet af Henrik R

26/12/2022
Foto: Youtube
Foto: Youtube
Hvem trækker læsset: Kvinder eller mænd?

Dagens topnyheder

Dét spørgsmål stillede et japansk filmhold sig, som dermed står bag projektet "Itsumo-Arigato-Project (Thank-You-Always Project)” under filmselskabet "Kao Corporation".

For at undersøge, hvilket køn, der arbejder hårdest eller "bærer det tungeste læs", gik de på gaden for først at illustrere deres pointe.

Her vejede de 100 mænd og kvinders tasker på gaden i Tokyo. Kvinderne bar gennemsnitligt rundt på 7,2 kilo, mens mændene bar på halvt så meget - lidt over tre kilo. 18 procent af kvinderne bar endda på tasker, poser og andet, der vejede over 15 kilo. 

For at ungerstøtte pointen tog filmfolkene hjem til et ægtepar, hvor de fik lov til at følge en kvinde på en helt normal dag for hende. Hvad hun ikke vidste var, at hendes mand så alle optagelserne. 

Han havde indtil da haft svært ved at forstå, hvorfor hun er så træt om aftenen, når hun "bare går hjemme" med deres søn. Efter at have set optagelserne forstår han, hvorfor:

Konen bærer rundt på deres søn mange gange i løbet af dagen. Hun handler ind og bærer varerne hjem fra supermarkedet og op af trapperne til deres hjem. Parret bor i øvrigt på toppen af et bakket landskab, så hun skubber klapvogn og indkøbsposer op af bakken for at komme hjem.

Derudover støvsuger hun, gør rent i hjemmet, laver mad med drengen på ryggen og til sidst i videoen ser man, hvordan hun ligger sig på gulvet og sukker "mor er træt" til parrets søn. 

Da manden ser, hvordan hans kone slider og slæber i løbet af dagen, bliver han rørt til tårer og skriver et takke-brev, der tydeligvis varmer hos hans kone. 

Fra nu af vil manden hjælpe meget mere til, når han er hjemme fra arbejdet, lover han.

Se videoen med de skjulte og tankevækkende optagelser herunder: