43-årig kvinde fra Møn i solouheld - havde drukket en liter hvidvin

Skrevet af Emil Ryttergaard

13/02/2017
Foto: Polfoto
Foto: Polfoto
Da en 43-årig kvinde satte sig bag rattet, havde hun fået en tår over tørsten, og politiet måtte derfor tage den berusede kvinde med på stationen, efter hun var kørt galt i et solouheld.

Dagens topnyheder

Hvis du er i tvivl om du har fået for mange våde varer indenbords, så skal du lade bilen stå.

Det budskab har utallige kampagner lært os igen og igen, men budskabet siver altså ikke ind hos alle. 

For da en 43-årige kvinde fra Møn satte sig bag rattet, så var det ihvertfald ikke en helt appelsinfri oplevelse. 

Til al gru endte det galt i et solouheld, da kvinden kørte i rabatten og ikke kunne rette bilen op, da hun kom kørende på Grønsundsvej. Kvinden slap med liv og lemmer i behold, og politibetjentene undrede sig over uheldet, da en patruljevogn kørte forbi uheldet. 

Men de mystiske omstændigheder omkring uheldet blev dog hurtigt afdækket, da politiet spurgte lidt ind til kvinden og tog en alkometertest. 

Kvinden havde nemlig drukket en liter hvidvin i løbet af arbejdsdagen, og derfor sprang alkometeret op i det røde felt, da kvinden skulle puste. Politiet måtte derfor anholde, der bliver sigtet for spirituskørsel, skriver Sydsjælland- og Lolland Falsters Politi i weekendens døgnrapport.    

Det er altså farligt og dumt at sætte sig påvirket bag rattet, hvilket en 18-årig pige fra Herning også måtte sande. Hun nåede nemlig kun at have kørekort i under ét døgn.