Politiet efterlyser denne voldsmand: Slog buschauffør i ansigtet med knytnæve

Skrevet af Ane Sørensen

21/09/2017
Foto: Midt- og Vestsjællands Politi
Foto: Midt- og Vestsjællands Politi
Midt- og Vestsjællands Politi efterlyser en ung mand, efter en voldsepisode i Ringsted, hvor en buschauffør blev slået i ansigtet.

Dagens topnyheder

Midt- og Vestsjællands Politi beder offentligheden om hjælp til at identificere gerningsmanden, efter en buschauffør blev udsat for vold i Ringsted torsdag den 29. juni.

Hændelsen fandt sted klokken 14.56, hvor gerningsmanden viste et ugyldigt buskort, da han gik ind i buslinie 401 ud for Nørretorv. Da buschaufføren kommenterede det ugyldige kort, slog gerningsmanden ham i ansigtet med en knytnæve.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Foto: Midt- og Vestsjællands Politi

Derefter flygtede gerningsmanden fra bussen, løb ad Nørregade og forsvandt af Dronning Margrethesvej.

Manden steg på bussen sammen med en udenlandsk kvinde, som var klædt i lilla/lyserødt hovedtørklæde, lang grå trøje, hvid bluse og lilla/lyserøde bukser. Hun medvirkede ikke ved voldsepisoden og er ikke blevet identificeret.

Artiklen fortsætter under billederne.

Foto: Midt- og Vestsjællands Politi

Foto: Midt- og Vestsjællands Politi

Manden beskrives som:
- 25 - 30 år gammel.
- Anden etnisk oprindelse end dansk.
- Almindelig af bygning.
- Cirka 185 centimeter høj.
- Kort, sort hår.
- Tyndt, sort overskæg.
- Klædt i kort, sort jakke, grå/blå bukser og lyse kondisko.
- Talte dansk med accent.

Midt- og Vestsjællands Politi ønsker både manden og kvinden identificeret, så de kan afhøre dem begge.

Hvis du har oplysninger i sagen, kan du kontakte Midt- og Vestsjællands Politi, Lokal efterforskning Roskilde på 46 35 14 48 eller nærmeste politi på 114.

Værste gæster nogensinde: Politiet kaldt ud til bryllup i Nordjylland to gange