Advarsel: Din iPhone kan stege ihjel, hvis du ikke opdaterer den

Skrevet af Christina Ledertoug

15/04/2016

Dagens topnyheder

Ved at synkronisere Apple enheders ur tilbage til 1970 kan man få temperaturen i enhederne til at stige kraftigt og, hvilket kan gøre den ubrugelig.

For to måneder siden blev der nemlig opdaget en fejl, der ødelægger IOS-baserede enheder som iPhone og iPad, hvis datoen sættes til den 1. januar 1970. Det skriver sikkerhedsbloggeren Brian Krebs på sin blog.

Fejlen betyder, at andre med fysisk adgang til din Apple-enhed vil være i stand til at kunne sabotere den ved oveophedning.

Der er set temperaturer på op til 54 grader Celsius, hvilket er tilstrækkelig til at ødelægge enheden.

Men nu viser det sig også, at samme fejl kan udnyttes i et automatiseret angreb via et trådløst netværk.

Sårbarheden er dog fjerne med iOS 9.3.1-opdateringen, som Apple gjorde tilgængelig for to uger siden. Men har man ikke installeret den, er man i farezonen.

-Hvis du ikke har opdateret, er dine enheder udsat for automatiserede trusler, som potentielt kan ødelægge dem permanent, skriver Brian Krebs.

Læs også:Mystisk iPhone-fejl er lagt ind med vilje af Apple

På sin blog beskriver han også, hvordan forskerne Patrick Kelley og Matt Harrigan har påvist, hvor nemt det er at oprette wifi-hotspots, der forfalsker Apples datoserver, time.apple.com.

Serveren synkroniserer Apple enhedernes interne ur over Network Time Protocol (NTP), det er samtidig en af de ældste internet-baserede protokoller, der stadig bruges.

iPaden eller iPhonen vil under angrebet få en ny datering, og det er den, der påfører den store skade.

Selve angrebet sker, når enheden kobles til et wifi-netværket med onde hensigter. En proces der kan ske helt automatisk, hvis enheden genkender navnet på hotspottet fra en tidligere opkobling.

Altså behøver folk med onde hensigter blot at etablere et 'falsk' hotspot med et navn, som man ved, har været anvendt af mange brugere fra tidligere som eksempelvis caféer eller lufthavne.

Angrebet vil føre til et nedbrud, der af forskerne beskrives som en kædereaktion, da ustabiliteten medfører, at enheden hurtigt bliver overophedet.

Følg Dagens Advarsler for flere lignende artikler: