Danskerne hælder 50 mio. liter kaffe i køkkenvasken

Skrevet af Lotte Gyldenvang

16/10/2014

Mest læste i dag

Har du også prøvet at stå med en halvfyldt og halvkold kande kaffe, som du hælder ud i vasken for at lave en ny frisk kande?

Så er du ikke alene. Ifølge en pressemedelese fra Nestlé Danmark, hælder danskerne omkring 50 mio liter kaffe ud i håndvasken om året. Tallene får Nestlé ud fra en forsigtig forudsætning om, at hver husstand hælder ca. 10 pct. af den bryggede filterkaffe i køkkenvasken.

Læs også: Drik løs: Kaffe er godt for leveren

- Det er stadig massivt, hvor meget kaffe, der går til spilde i de danske hjem og på de danske arbejdspladser, siger Søren Rye, landechef i Nestlé Danmark i en pressemeddelelse.

Den gode nyhed er, at mængden af spildt kaffe er aftagende. 

- Det er filterkaffe, der i langt overvejende grad hældes ud, og salget af filterkaffe er for nedadgående. Der vil i 2014 blive drukket 10-15 pct. færre kopper filterkaffe end i 2013, mens den individuelle kop kaffe som fx kaffekapsler eller pulverkaffe vil stige tilsvarende. Der er i Danmark en tendens til, at danskerne flytter caféen hjem i stuerne med det store kapseludvalg, hvor man ikke længere spørger sine gæster, om de vil have kaffe, men om hvilken kaffe de vil have, siger Søren Rye.

Læs også: 6 gode grunde til at drikke kaffe

Derudover mener Nestlé Danmark, at madspilds-bølgen også er en årsag til det faldende salg af filterkaffe.