Hund med eget buskort afvist i bussen

Skrevet af Sol Stoffregen

24/10/2013

Dagens topnyheder

En kvindelig passager fra Københavnsområdet, som jævnligt tager bussen med sin hund, Basse, blev noget overrasket, da Basse af to omgange blev afvist i busser.

Det skriver Ekstra Bladet.

Basse, en dansk-svensk gårdhund, har nemlig sit helt eget månedkort med billede og navn hos trafikselskabet Movia  - ligesom mennesker har det. Basses ejer, som kaldes Pernillle N., betaler 175 kroner om måneden for kortet - det samme som et børnekort koster.

Første gang var det linje 12's buschauffør, der forbød Basse at komme med, næste gang var det i linje 40. Disse episoder fik Basses ejer til at gå til pressen.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og information

Efter Ekstra Bladet har kontaktet Movia for at få en forklaring, skriver Søren Englund fra Movia.

"Kære Pernille. Der er ingen tvivl om, at du har ret. Det er rigtigt, som du skriver, at din hund er velkommen på begge linjer uden for myldretiden. Og din hund behøver ikke være i en taske, når du har hundekort. De to chauffører du henviser til på henholdsvis linje 12 og 40 har taget fejl. Det beklager vi meget"

LÆS OGSÅ: Video: Hunden Tommy vil holdes i hånd under bilkørsel

Det undskyldende trafikselskab lover bedre forhold for firebenede passagerer i fremtiden.

"Movia har taget kontakt til busselskaberne og bedt dem indskærpe de gældende retningslinjer over for chaufførerne. Dermed håber jeg, at du og din hund fremover kan køre trygt med bussen. Skulle du alligevel komme ud for, at en chauffør ikke kender til reglerne, så skriv gerne til os. Så kan vi nemlig bede busselskabet tage fat i den pågældende chauffør", skriver Søren Englund.