Gravide Hannah Melissa har igen kommunen på nakken: - Det er sindssygt frusterende

Skrevet af Sol Stoffregen

23/02/2015

Dagens topnyheder

Maven strutter, kærligheden blomstrer og datteren Cecilya trives. Det burde være en lykkelig tid for Hannah Melissa Ginic fra Viborg, der er kendt fra reportageserien De unge mødre på Kanal. Men der er kommet skår i glæden.

Viborg Kommune har nemlig endnu en gang fundet det nødvendigt at kaste deres opmærksom på den 22-årige mor, der venter sit andet barn, som hendes forlovede René Bæk er far til.

Læs også: Guldkorn fra De unge mødre: Her er de 10 bedste citater

På Hannah Melissas blog fremgår det, at kommunen kommer til at spille en mere eller mindre fremtrædende rolle i forbindelse med den kommende familieforøgelse. Tidligere da kommunen blandede sig i den unge mors forhold, blev Cecilya tvangsfjernet, og Hannah måtte kæmpe en lang kamp for at få datteren tilbage.

"Kommunen er i gang med en børnefaglig undersøgelse for at se, hvilken støtte der er behov for. Det er sindssygt frustrerende, netop fordi min sagsbehandler ikke aner, om hun har færdigbehandlet sagen, inden jeg skal føde. Så kan vi stå der uden at vide, hvad der kommer til at ske", skriver Hannah Melissa, der for få år siden fulgte kommunens råd om at få en abort, da hun blev gravid med sin daværende kæreste Maks.

Læs også: Natascha Linea om sit forhold til Sidney Lee: - Vi boller bare

Men den 22-årige mor er ikke i tvivl om, at hun har rykket sig som mor og har lært en del af de sidste års mange op- og nedture. Og derfor er hun heller ikke bekymret over, at kommunen holder øje med hende, selvom hun helst havde været fri.

"Heldigvis er jeg overlykkelig over, at jeg er vokset så meget med opgaven som mor, og at jeg har Cecilya og René ved min side", skriver hun på bloggen.

Hannah Mellisa Ginic venter en lille pige til maj.