Joey Moe har været til numerolog igen: Her er den nyfødte søns specielle navn

Skrevet af Laura Nygaard

24/07/2015

Mest læste i dag

Sangeren, der blev far til sit og hustruens Zenia Jeanines første barn tidligere på måneden, afslører på sin blog, hvad sønnen skal hedde.

Og det er ikke et navn, der florerer på listerne over mest populære navne.

Den lille purk skal hedde Elion Phelix.

Læs også: Popstjernen Joey Moe er blevet far

Det specielle navn er de kommet frem til ved hjælp af numerologi.

- Der er efterhånden en hel del, der har spurgt ind til navnet på lille fis, og vi kan nu afsløre, at vi i går havde besøg af skønne Allberte Toft, som hjalp os med at finde frem til det helt rigtige numeroskop, skriver Joey Moe på sin blog.

- Allberte er virkelig dygtig og har også tidligere lagt vores numeroskoper. Det er derfor en stor gave, at hun nu er med til at give vores søn den bedste kickstart, skriver den 30-årige sanger.

Joey Moe har altså selv været hos numerolog og hedder således slet ikke Joey Moe, selvom han har holdt det som sit kunstnernavn. Han har siden sidste år heddet Dominik Damgaard. Tidligere gik han under navnet Joey Lanni Moe Lynghave.

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler: