Forside Nyheder Den røde juleskrabekalender er tilbage: Så mange danskere snyder med...

Den røde juleskrabekalender er tilbage: Så mange danskere snyder med lågerne

rød juleskrabekalender
Privat

Mange danskere skraber felterne før tid.

December nærmer sig med hastige skridt, og det betyder, at julestemningen snart begynder at brede sig i de danske hjem.

For mange er årets sidste måned forbundet med en række hyggelige traditioner, hvor julepynten findes frem, ønskelisterne skrives, og forberedelserne til juleaften så småt går i gang.

Men julen handler ikke kun om gaver og julemad. Også de små daglige traditioner er med til at gøre ventetiden frem mod juleaften til noget særligt.

Her spiller julekalenderen en vigtig rolle i mange danske hjem.

Mens nogle glæder sig til at åbne en låge med chokolade hver morgen, foretrækker andre de mere traditionelle udgaver, som har været en fast del af julen i generationer.

Milliongevinsten lokker

Danske Spils populære skrabejulekalender er igen kommet i butikkerne, og ifølge Instagram-profilen ‘julekalenderneshistorie’ gemmer der sig flere overraskende tal bag den velkendte juletradition.

I et opslag på Instagram skriver profilen om kalenderens historie, salgstal og de mange danskere, der gennem årene har været heldige.

Allerede i debutåret 1994 blev der solgt omkring en million eksemplarer. Prisen var dengang 50 kroner, og den har ikke udviklet sig siden.

Ifølge opslaget bliver der nu solgt mere end to millioner skrabejulekalendere årligt. Alene i oktober bliver omkring 23 ton kalendere sendt ud til butikkerne.

Kun fem vindere årligt

Selvom mange håber på den helt store gevinst, er det kun fem kalendere om året, der indeholder hovedpræmien på en million kroner.

Siden lanceringen i 1994 har 72 danskere vundet milliongevinsten, og gevinsterne er fordelt således:

  • Region Hovedstaden: 26
  • Region Midtjylland: 15
  • Region Sjælland: 13
  • Region Syddanmark: 12
  • Region Nordjylland: 5
  • Grønland: 1

Nogle butikker har endda solgt et vinderlod mere end én gang.

Bilka i Næstved havde millionvindere i både 2009 og 2013, mens Skaaning Vin i Rødovre oplevede det samme i 1996 og 2018.

Bornholm har haft fire milliongevinster, mens en enkelt gevinst blev solgt i Nanortalik på Grønland.

Opslaget afslører tilmed en sjov detalje om danskernes skrabevaner.

Kun 61 procent skraber ét felt ad gangen. Resten vælger at afsløre felterne før tid. Der er altså stor forskel på, hvor tålmodigt danskerne går til julekalenderen.

Ads by MGDK