Forside Videnskab Cocker Spaniel

Cocker Spaniel

Cocker Spaniel
Foto: Cocker Spaniel / Shutterstock

Cocker Spanielens Historie og Anvendelse

Lige nu læser andre

Hunderacen Cocker spaniel kan spores helt tilbage til 11-tallet i Spanien, hvor den oprindelige spaniel kom fra. I England blev Cocker spanielen dog senere videreavlet som apporterende jagthund i Wales og Sydengland og blev anerkendt som race i 1892, og det er den Engelske Cockerspaniel, vi i dag kender bedst i Danmark. 

Navnet Cocker spaniel stammer fra hunderaces anvendelse som jagthund i England, hvor den har været brugt til at jage skovsnepper, som på engelsk hedder “woodcock“.  

Den Engelske Cockerspaniel anvendes stadig som jagthund, men de fleste er dog primært familiehunde.

Den Engelske Cocker spaniel var vildt populær i Danmark fra begyndelsen af 1960’erne til langt ind i 1980’erne, hvilket til dels skyldtes Walt Disneys tegnefilm ”Lady og Vagabonden”.  Hvem husker ikke scenen fra filmen, hvor Vagabonden og Lady får fat i hver sin ende af en lang  strimmel spaghetti og ender med at kysse hinanden?

Læs også

I 1973 blev der registreret 2.204 hunde i Dansk Kennel Klubs stambogsregister. I 2011 var tallet faldet til  407 registreringer.  Faldet af registrerede Cocker spaniels hænger sammen med den overproduktion, der fandt sted, da alle ville have en lille ”Lady”, fordi efterspørgslen førte til indavl, hvilket resulterede i hunde med et dårligt temperament, som dog siden er fjernet igen gennem kvalitetsavl, men racen døjer stadig med rygtet om et dårligt temperament. 

Men, der findes faktisk tre forskellige Coker spaniel racer. Udover den Engelske Cokerspaniel findes der den Engelske Cokerspaniel-FT, der er specielt avlet med jagt for øje, og endelig den Amerikansle Cockerspaniel, som primært er en selskabshund.

Karakteristika for Cocker Spaniels

  • Utrolig børnevenlig hund
  • Kærlig familiehund
  • Venlig overfor fremmede mennesker og andre hunde
  • Har brug for meget motion og aktivitet
  • Højt energiniveau
  • Tendens til at tage på i vægt
  • En god og udholdende jagthund
  • Kan ikke lide at være alene
  • Samarbejdsvillig og let at opdrage 
  • Den gennemsnitlige levealder for en Cocker Spaniel er 10 – 14 år