Golden Retriever

Historien om den hunderace, som vi i dag kender som Golden Retriever, begyndte i Skotland i det nittende århundrede. Det var i løbet af denne tid, at adskellige medlemmer af den britiske landadel udviklede en perfekt jagthund og mange aristokrater fik hunderacer opkaldt efter sig. De oprindelige opdrættere krævede ikke kun praktiske dyr til jagt, men også smukke dyr, der kunne være trofaste, venlige familiehunde.

Lord Tweedmouth

Lord Tweedmouth boede på sin ejendom i Guisachan, nær Loch Ness, sydvest for Inverness i Skotland, i midten til slutningen af 1800-tallet. Han var en ivrig jæger og udviklede Guisachan til en stor landejendom. Guisachans beliggenhed i det skotske højland havde en direkte indflydelse på det program, som Lord Tweedmouth anvendte til at producere de egenskaber, han ønskede i en jagthund og familiehund.

I 1865 købte Lord Tweedmouth en gul retriever ved navn ‘Nous’ (Gælisk for Visdom) fra en skomager i Brighton, England. ‘Nous’ havde været den eneste gule hvalp i et uregistreret kuld af sorte Curly Coated Retrievere. Curly Coated Retrievers var udviklet fra en krydsning af en Newfoundlænder med en irsk Setter. ‘Nous’ var en fremragende svømmer og tilpassede sig særdeles godt til jagt på Guisachan. I 1868 blev ‘Nous’ parret med en Tweed Water Spaniel, Belle, hvilket producerede fire gule hvalpe med navnene Ada, Primrose, Crocus og Cowslip.

Tweed Water Spaniels er nu en uddød hunderace, som krediteres for at bidrage til den moderne Golden Retrievers temperament, intelligens og utroligt skarpe evne til at hente nedskudt vildt både på land og i søer og vandløb.

Crocus blev givet til Edward Majoribanks, og Ada blev givet til Jarlen af Illchester, Lord Tweedmouths nevø. Ada startede Illchester-racen af Melbury Golden Retrievers. Lord Tweedmouth beholdte selv Cowslip og Primrose og fortsatte sin metodiske udvikling af racen fra 1868 til 1889.