19/01/2018
Schæferhund German Shepherd
Foto: Schæferhund
Schæferhundens Historie og Anvendelse

Mest læste i dag

Schæferhund fik sit navn fra det tyske ord Schäfer, der betyder "fårehyrde".

I Europa i 1850'erne blev der gjort forsøg på at standardisere hunderacer. Hundene blev opdrættet for at bevare træk, der hjalp i deres arbejde med at hyrde får og beskytte flokke fra rovdyr. I Tyskland blev dette praktiseret i lokalsamfund, hvor hyrder valgte og opdrættede hunde, som de troede, havde de nødvendige færdigheder til at hyrde får, såsom intelligens, hastighed, styrke og god lugtesans. Resultaterne var hunde, der var i stand til at gøre sådanne ting, men de varierede betydeligt både i udseende og evne, fra en lokalitet til en anden.

For at bekæmpe disse forskelle blev Phylax Society dannet i 1891 med det formål at skabe standardiserede hunderacer i Tyskland. Foreningen blev opløst efter kun tre år på grund af igangværende interne konflikter vedrørende de træk hos hunde, som foreningen burde fremme. Nogle medlemmer mente, at hunde skulle opdrættes udelukkende til arbejdsformål, mens andre troede på, at hunde også skulle opdrættes med fokus på udseendet. Selv om foreningen ikke nåede deres mål, så havde Phylax Society inspireret folk til at forfølge standardisering af hunderacer selvstændigt.

Max von Stephanitz, en tidligere kavalerikaptajn og studerende på Berlins Veterinærhøjskole, var et ex-medlem af Phylax Society. Han var stærkt overbevist om, at hunde burde opdrættes til at arbejde.

I 1899 deltog Max Von Stephanitz i et hundeshow, hvor han så en hund ved navn Hektor Linksrhein. Hektor var et produkt af få generationer af selektiv avl og opfyldte alt, hvad Von Stephanitz mente, at en arbejdshund skulle være. Han var tilfreds med hundens styrke og blev så betaget af hundens intelligens, loyalitet og skønhed, at han købte den med det samme. Efter at have købt hunden skiftede han dens navn til Horand von Grafrath, og Von Stephanitz grundlagde "Samfund for den tyske hyrdehund" (Verein für Deutsche Schäferhunde). Horand blev erklæret for at være den første Schæferhund og blev den første hund, der blev tilføjet samfundets raceregister.

Horand - den første Schæferhund

Horand blev centrum for avlsprogrammerne og blev opdrættet med hunde, der tilhørte andre medlemmer af samfundet, der viste ønskelige træk. Selvom Horand blev far til mange hvalpe, så var hans mest succesfulde Hektor von Schwaben. Hektor blev indavlet med en anden af Horands afkom og producerede Beowulf, som senere blev far til i alt 84 hvalpe, for det meste ved at være indavlet med Hektors  andre hvalpe. Beowulfs hvalpe var også indavlede, og det er fra disse hvalpe, at alle Schæferhunde tegner et genetisk link. Det antages, at samfundet har opnået sit mål hovedsagelig på grund af Von Stephanitz stærke, kompromisløse lederskab, og han krediteres derfor med at være Schæferhundens skaber.

Det er uklart, hvornår de første Schæferhunde kom til Danmark. Man ved dog at Odense politi indførte den første tysk registrerede schæferhund i 1907, som blev uddannet som Danmarks første politihunde.

Schæferhunden er en af de mest populære hunderacer overhovedet – og med god grund. Den er en intelligent og dygtig arbejdshund. Dens hengivenhed og mod er uovertruffen, og den er utrolig alsidig og udmærker sig oftest indenfor hvad som helst, den er trænet til at udføre. Den bruges som guide og assistance for handicappede, som politihund, narkohund, eftersøgning og redning samt indenfor militæret, som hyrdehund, til konkurrencer i lydighed og sidst men bestemt ikke mindst;Som en trofast følgesvend.

Karakteristika for Schæferhunden

  • Schæfererhunden er let at træne
  • Den har et højt energiniveau
  • Schæferhunden er trofast og beskyttende overfor dens ”mennesker”
  • Schæferhunden er en perfekt vagthund
  • Schæferhunden kræver motion og mental stimulering
  • En børnevenlig hund
  • Det er vigtigt at du socialiserer din Schæferhund helt fra hvalp, så den er vant til at omgås andre mennesker (både voksne og børn) og dyr. 
  • Gennemsnitlig levealder fra 9 til 13 år      

Fakta om Schæferhund

Oprindelsesland: Tyskland

Størrelse: Skulderhøjde for hanner er 60-65 cm og for tæver 55-60 cm.

Vægt:  25 til 40 kg.

Farver: Sort-brun i forskellige nuancer, ulvegrå eller sort. 

Andre navne: Schæferhunden kaldes ofte blot Schæfer, men Schæferhundens internationale racenavn er Deutscher Schäferhund. 

Type: Hyrdehund

Schæferhundens Mentalitet og Temperament

Schæferhundens personlighed er reserveret, men normalt ikke aggressiv. Hunden bliver ikke venner med folk ved første øjekast, men når først du vinder en Schæferhunds venskab, så har du en af de mest loyale firbenede venner, du kan få. Overfor familien er Schæferhunden afslappet og tilgængelig, men hvis nogen eller noget truer familien, så er Schæferhund stærk og beskyttende, hvilket gør den til en perfekt vagthund.

En ting, som Schæferhunden ikke er god til, er at være alene hjemme i lange perioder. Uden det venskab og den kærlighed, som den har brug for - såvel som motion og muligheden for at sætte sin intelligens på arbejde - keder den sig og bliver  frustreret.

Schæferhunden er normalt en børnevenlig hund, men det kræver at den har været vant til børn fra hvalpetiden.

Schæferhunden - Hvalpens Opdragelse og Pleje

Schæferhunden er af de mest talentfulde og nemme hunderacer at træne. Den er meget ivrig efter at lære og arbejde.  Og en Schæferhund, der er veluddannet af en selvsikker ejer, er en pragtfuld følgesvend. 

Når hanhunden bliver kønsmoden, kan den blive mere dominerende og aggressiv over for andre hanhunde. Det kræver stor opmærksomhed fra ejeren i denne periode, så hanhunden ikke får tillagt sig nogle uheldige vaner som slagsbror, hvilket kan være svært at få pillet af igen. 

En Schæfer tæve får normalt mellem 3 og 7 hvalpe, og det er bedst at vente til hun er mindst to år gammel. Hunnen er drægtig i 63 dage. Der kan komme både korthårede og langhårede hvalpe i samme kuld.

Mad: Det er en livsændrende forandring for Schæferhvalpen at forlade sin mor og resten af kuldet. Det kan man godt få ondt i maven af, og derfor er det vigtigt, at hvalpen får det samme at spise i de første uger, som den fik hos opdrætteren.

En hvalp skal have mad en tre-fire gange om dagen, og maden skal tilberedes hygiejninsk, da hvalpemaver er sarte. Hvis der ikke spises op, så skal skålen fjernes fra stuetemperatur. Hvis din hvalp får tørfoderet i tør tilstand, så skal du huske at sørge for, at den har adgang til frisk vand, og hvis du tilsætter vand, så skal det ikke være hverken varmt eller koldt - men lunkent, og det er ikke nødvendigt at vente med at give hvalpen mad, til tørfoderet er helt opblødt.

Omkring 9-10 måneders alderen kan hvalpen begynde at få voksenfoder, hvilket ikke bør ske fra dag til dag men indføres langsomt og gradvist. Akkurat som med små eksemplarer af den menneskelige race.

Motion: Nogle Schæferhunde har det fint med en langsom slentretur rundt om blokken, men andre har brug for daglig, kraftig motion - især dem, der oprindeligt blev opdrættet til fysisk krævende job, såsom hyrdehund eller jagthund. Uden tilstrækkelig motion kan disse racer tage på i vægt og få afløb for deres ophobede energi på måder, du sandsynligvis ikke vil bryde dig om, såsom at gø, gnave, tygge og grave. Denne hunderace er god til aktive, udendørs mennesker eller til dem, der gerne vil træne deres hund til at konkurrere i høj-energi hundesport, såsom agility.

Pelspleje:  Pelsen kan være både korthåret og langhåret, tæt og med underuld. Schæferhunden fælder en hel del og skal børstes jævnligt.

Specielle behov: Schæferhunde er kloge. Utrolig kloge. Skrækindgydende kloge! Hundenes høje intelligens kommer også med en iver for at behage deres ejere. De ønsker at bruge deres intelligens på en konstruktiv måde, så hav en strategi på plads til at gøre dette muligt. En Scæferhund, der keder sig, er ikke behageligt selskab for nogen.

De elsker at have et job at udføre, og din Schæferhund er ingen undtagelse. Vær indstillet på masser af lange gåture med din intelligente firbenede ven. Tag den med ud på en stor mark, hvor den kan løbe i fuld fart eller overvej at melde den til agility klasser. En ting er sikkert; Hvis du ikke giver din Schæferhund passende udfordringer, så vil den  begynde at bruge sin opbyggede energi på en ikke konstruktiv og uønsket måde.

Foreninger og Andet for Schæferhunden

Schæferhundeklubben for Danmark er den næststørste specialklub tilknyttet  Dansk Kennel Klub (DKK). Klubben har 67 kredse, geografisk spredt ud over hele landet, og har ca. 3.400 medlemmer.

Klubbens medlemsblad ”Schæferhunden“ udkommer 5 gange årligt 

Her kan du besøge Schæferhundeklubben for Danmark: schaeferhund.dk

Schæferhunden har forskellige tyske hyrdehunde og den velkendte Collie blandt sine forfædre.  Den hører under FCI Gruppe 1 , Sektion 1 – Hyrdehunde.

Dansk Kennel Klub godkender avlshunde og hvalpekuld efter følgende regler;  Alle stambogsførte  Schæfer-hunde, registreret af en af Dansk Kennel Klub anerkendt kynologisk forening, som opfylder følgende:

  1. Hunden, samt begge forældredyr har godkendt/registreret HD-status i DKK eller i anden forening med en HD-ordning, der anerkendes af DKK
  2. Hanhunden har godkendt/registreret testikelattest i DKK eller i anden forening med en HD-ordning, der anerkendes af DKK.

Se også andre hundeartikler om hunderacer på Dagens.dk som eksempelvis om Golden Retriever og Pomeranian.