Forskere borede dybt under Nordsøen – og opdagede noget fra en glemt verden

Fortællingen om det forsvundne landskab under Nordsøen har længe været præget af is, kulde og øde vidder.

Men nye forskningsresultater vender op og ned på den forestilling og tegner et langt mere levende billede af fortiden.

Forskere fra Storbritannien og USA har analyseret sedimenter fra havbunden ud for Englands kyst.

I alt 252 prøver fra 41 borekerner er blevet undersøgt, og her gemte sig spor, der fortæller en helt anden historie om det område, der i dag ligger skjult under vandet.

Det skriver Illustreret Videnskab

Resultaterne peger på, at Doggerland, som ofte omtales som en tabt landbro mellem Storbritannien og det europæiske fastland, var et frodigt landskab med skove og dyreliv allerede for omkring 16.000 år siden.

Fund af dna fra egetræer, elmetræer og hassel samt dyr som vildsvin, hjorte, bjørne og uroks viser, at området langt fra var en gold tundra, som man tidligere har antaget.

“Vi fik beviser for vildsvin, hjorte, bjørne og uroks,” fortæller undersøgelsens hovedforfatter Robin Allaby.

Liv gennem store klimaforandringer

Ifølge forskerne kan området have fungeret som et mildt tilflugtssted under den seneste istid.

Særligt områder ved flodmundinger vurderes at have været attraktive for både dyr og mennesker, fordi de gav adgang til vand, føde og vegetation.

Samtidig viser nye dateringer, at den sydlige del af landskabet først blev helt oversvømmet for omkring 6000 år siden, hvilket er senere end hidtil antaget.

Dermed har området eksisteret længere som levested end tidligere beregninger har vist.

Fundet kan også kaste lys over, hvordan visse træarter hurtigt spredte sig nordpå efter istiden.

Hvis de allerede fandtes i nærliggende områder som Doggerland, var vejen kortere, end forskerne hidtil har troet.

Det ændrer opfattelsen af et område, der ikke blot var en passage, men et sted fyldt med liv gennem store klimaforandringer.