5-årige Silas har kræft i hjernen: Sjællandske politibetjente opfyldte hans største ønske

Skrevet af Christina Ledertoug

07/07/2016

Dagens topnyheder

Femårige Silas er opereret for kræft i hjernen, og hans allerstørste ønske var at se en politibil.

Og det ønske gik tirsdag i opfyldelse via Ønskefonden, da de to politiassistenter fra Midt- og Vestsjællands Politi tog et afbræk fra politiarbejdet og kørte politibilen hjem til Silas.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Silas fik lov at trykke på alle knapperne i patruljebilen og tænde for det blå blink, hvilket alle drenge jo synes er spændende. Silas fik en god oplevelse, som hans mor og far også var glade for.

Læs ogsåMor falder i søvn ved sin søns hospitalsseng - vågner til dette uforglemmelige syn

Ønskefonden.dk (make-a-wish) gav Silas familie, bestående af far og mor samt to store søskende en uges gratis ophold i et sommerhus med hele familien. Silas har nemlig brug for fred og ro efter sine hospitalsophold.

Per og Michael var meget glade for, at de under deres tur rundt i politikredsen kunne give Silas en god oplevelse. ”Det koster så lidt, men betyder så meget”, som de sagde efterfølgende.

Normalt kan man ikke ”bestille” en politibil, men ovennævnte var en undtagelse, som politiet er glade for, at der var tid til.

Midt- og Vestsjællands Politi ønsker Silas rigtig god bedring!

Følg Dagens Helte for flere lignende artikler: