Dårlige nyheder for Peter Madsen - har ikke fået sit ønske opfyldt

Skrevet af Nils Würtzenfeld

15/08/2018
Den fængslede Peter Madsen er ikke tilfreds med livet i Storstrøm Fængsel og vil gerne forflyttes. Det kommer dog ikke til at ske.

Mest læste i dag

I sidste uge kom det frem, at den drabsdømte ubådsbygger Peter Madsen onsdag var blevet overfaldet i Storstrøm Fængsel i Nørre Alslev på Falster, hvor han afsoner sin livstidsdom for drabet på den svenske journalist Kim Wall.

Samme dag kunne BT fortælle, at Peter Madsen og hans advokat Betina Hald Engmark gennem længere tid har søgt om, at få Peter Madsen forflyttet til Herstedvester Fængsel - et ønske som Kriminalforsorgen dog ikke har ønsket at opfylde. Endnu. Det skriver BT.

- Der er intet nyt på den front, skriver forsvarsadvokaten Betina Hald Engmark til BT i et skriftligt svar til spørgsmålet om, hvad status er med Peter Madsens ønske om en overflytning fra Storstrøm til Herstedvester.

Det er ellers langt fra ualmindeligt, at én af de to implicerede personer i et fængselsoverfald, som det Peter Madsen blev udsat for for en uge siden, efterfølgende bliver flytte til et andet fængsel.

- Efter et overfald finder man blandt andet ud af, hvem der skal sidde hvor, for de skal nok ikke sidde sammen. Ofte vil der ske en overførsel af den ene. Typisk vil det være den, der har lavet balladen, men sommetider beder den overfaldede også om at blive flyttet, oplyser Lars Rau Brysting, der er chef for koncernsikkerhed i Kriminalforsorgen, til BT.

En sådan flytning er dog endnu ikke aktuel i Peter Madsens tilfælde, ligesom det generelt ikke er helt nemt at få en fange overflyttet.

Kriminalforsorgen kan nemlig først træffe beslutningen, når forskellige forhold er blevet undersøgt grundigt.

- Der sker det, at vi først og fremmest overvejer, om det er muligt at overflytte fangen til fængslet. Herefter er det så det pågældende fængsel, der skal vurdere, om der er mulighed for, at de får fangen ind, oplyser Lars Rau Brysting til BT.

Kriminalforsorgen ønsker dog ikke at kommentere på den specifikke overflytning af Peter Madsen.

Der har tidligere været meget fokus på Peter Madsens nye liv i Storstrøm Fængsel, der kaldes Danmarks nye superfængsel, og som har væsentlig bedre forhold end andre danske fængsler.

Læs også

Novelle genretræk - En novelle har en række karakteristiske træk, der kendetegner den. Novelle genretræk er en vigtig del af en novelleanalyse og her får du en dybdegående forklaring og eksempler.

Normalt blodtryk - Mange danskere har problemer med blodtrykket, og det bliver ofte mere udtalt med alderen. Her kan du læse mere om normalt blodtryk og årsagen til problemer med blodtrykket, og hvordan problemer kan forbygges og behandles. 

Schæferhund - Hunden schæfer bliver ikke venner med folk ved første øjekast, men når først du vinder Schæferhundens venskab, så er en schæferhund en af de mest loyale firbenede venner, du kan få.