Novelle genretræk

Skrevet af webmaster

12/08/2018
Novelle genretræk
Sådan analysere du novelle genretræk. - Foto: Scanpix
Noveller er en af de lettere genrer at beskæftige sig med – ikke mindst på grund af længden. Se, hvilke genretræk noveller rummer, og hvordan du analysere dem.

Mest læste i dag

Ordet novelle stammer fra et franske ord nouvelle, der betyder kort nyhed. På engelsk hedder novelle også meget passende short story, for en er novelle er nemlig en kort historie modsat en hel roman.

Hvad er en novelle?

Kort sagt er en novelle en kort fortælling på 2-7 sider med ét enkelt handlingsforløb.

Der skelnes mellem den klassiske og den moderne novelle.

Novelle genretræk

En novelle har en række karakteristiske træk, der kendetegner den.

Novelle genretræk eksempel er, at en udefrakommende begivenhed kommer til at forandre en eller flere personers liv.

Novellens andre fællestræk er:

  • En handling/begivenhed
  • Lille persongalleri eksempelvis 1-5 personer
  • Strækker sig ikke over længere tid eksempelvis flere dage
  • Intet dybdegående kendskab til de enkelte personer
  • En konflikt 
  • Et dilemma
  • Ofte en brat, overraskende eller åben afslutning
  • Et begrænset antal sider

Novellen kan eksempelvis handle om hovedpersonens specifikke problem eller vende hverdagen på hovedet. De traditionelle er ofte kendetegnet ved et seriøst eller et aktuelt emne, der har til formål at sætte tankerne i gang hos læseren.

Den klassiske novelles genretræk

I den klassiske novelle har hovedpersonen ikke indflydelse på den begivenhed, der indtræffer og sætter historien i gang.

Som følge af begivenheden opstår der en konflikt, som personerne i novellen må forsøge at tage kontrol over/få bragt i orden.

Enten må de forsøge at få situationen tilbage til den oprindelige orden inden begivenheden eller også må de forsøge at skabe en helt ny orden. 

Den moderne novelles genretræk

Situationen i den moderne novelle er anderledes. Her ser vi kun overfladen af konflikten, men vi ved den stikker dybere, og her skal du ofte læse mellem linjerne.

Eksempelvis beskriver den moderne novelle ofte en hverdag, der tilsyneladende er temmelig begivenhedsløs.

Dramaet lurer så at sige under overfladen. Her findes afgørende begivenheder, kaos og følelser, der er afgørende for hovedpersonens liv.

Analyse af noveller

Der er forskellige måder at lave en novelleanalyse på, og hvad der er relevant af have med i analysen, afhænger af den enkelte novelle.

Læs gerne lidt om forfatterens skrivestil, så du kan se, om der er kendetegn eller andre specielle ting i forhold til den måde, som forfatteren plejer at skrive på.

Kan du finde noget om forfatterens livshistorie, kan det af og til vise sig relevant for analysen.

En god analysemodel for noveller kan se sådan ud:

Præsentation af novellen

Start med at nævne, at det er novelle. Nævn titel, hvornår den er skrevet og ikke mindst, hvem der har skrevet den.

Kort resume af handlingsforløbet

Giv et ultrakort resume af handlingen på et par linjer. Du skal kun fortælle den væsentligste handling.

Komposition

Tag stilling til, hvordan historien er bygget op.

Er handlingsforløbet kronologisk, så læseren følger begivenhederne, efterhånden som de sker?

Benyttes der flashbacks eller flashforwards, hvor der ses tilbage på begivenheder, eller hvor der spoles frem til begivenheder? 

Starter novellen midt i handlingen eller med en præsentation af personer eller miljø?

Miljø

I hvilken by eller i hvilket land forgår historien?

Foregår novellen i et bestemt socialt miljø, hvor folk eksempelvis er rige eller fattige?

Fortælleren

Fortælleren kan enten være en førstepersonsfortæller, der fortæller i jeg-form, eller en tredjepersonsfortæller, der beskriver alle personerne med han eller hun.

Synsvinkel

Ser vi handlingen fra en indre synsvinkel, hvor vi gennem en jeg-fortæller eller en tredjepersonsfortæller får at vide, hvad personerne tænker og føler?

Ser vi handlingen fra en ydre synsvinkel, hvor vi kun får at vide, hvordan personerne reagerer, og derfor må læse ”mellem linjerne”, for at vide, hvad personerne føler?

Er der en alvidende fortæller, der ved alt om personernes fortid, følelser, tanker eller fremtid?

Personer

Hvem er de forskellige personer, og hvordan er de beskrevet i udseende (ydre) og væremåde (indre)?

Hvem er hovedpersonen? 

Hvem er biperson?

Gennemgår de en udvikling?

Sprog

Hvilken betydning det valgte sprog for læseren og er der brugt enkle eller komplicerede ord, billedsprog, tillægsord, korte eller lange sætninger?

Tema og budskab

Hvilket emne handler teksten om?

Og hvad vil forfatteren have læseren til at tænke over?

Perspektivering

Er der andre tekster, som du kan nævne, der handler om det samme tema, eller hvor der er mange novelle- genretræk der ligner? 

Er skrivestil eller tema typisk for perioden eller forfatteren?

Hvem er modtager? 

Kan handlingen finde sted flere år før eller efter novellen er skrevet?

Brug analysemodellen, så du kan lave en god og fyldig analyse af en novelle og samtidig gennemskue novelle genretræk.

Her finder du et eksempel på en god perspektivering.

Andre læser også

Analyserende artikel - Den analyserende artikel er ikke en artikel i klassisk forstand, den er en særlig genre, som man skriver på gymnasiet, universitet og i litterære tidsskrifter. Det er en analyse af en tekst, eller med andre ord en skriftlig tekstanalyse.

Kortfilmanalyse er ofte afgørende hvis man for alvor vil forstå temaerne og budskaberne i en kortfilm. Her får du en guide til at kunne analysere kortfilm.

Litterær artikel - En litterær artikel handler om at analysere, fortolke og formidle forståelsen af fiktionstekster. Her kan du se, hvordan en litterær artikel skal opbygges, og hvad den skal indeholde.