Provokeret af hundelort: Antallet af nabokonflikter eksploderet

Skrevet af Ronja Ryde

04/05/2014

Mest læste i dag

Før i tiden kunne de fleste stridigheder mellem naboer løses med en god sludder hen over hækken.

Men nabokonflikter er i stigende grad blevet en sag for myndighederne. Vi vil hellere have ret end fred.

Det skriver Bolius’ magasin, BEDRE HJEM.

Ifølge dem viser nye tal fra Foreningen af Hegnssyn i Danmark, at antallet af forlig og fælles løsninger i forbindelse med nabosager kun steg med to procent fra 2011 til 2012. Til gengæld steg antallet af kendelser med 15 procent i samme periode.

Foreningen af Hegnssyn i Danmark har oven i købet måttet afvise 5000 af de 6000 årlige henvendelser om konflikter mellem naboer, fordi de har handlet om helt andre ting end hegn og hæk.

LÆS OGSÅ: Måtte ikke se 'Spiderman': Fem-årig død efter fald fra 19. sal

Anne Kristine Mouritsen er mægler i nabostridigheder. Hun mener, at disse i de fleste tilfælde handler mest om sårede følelser og bagvedliggende behov. Samtidig, peger hun på, er der forskel på, hvor blufærdige folk på den anden side af hækken er. Nogle er det slet ikke.

-For nogle er en hundelort i græsrabatten en direkte provokation, for andre er det blot en hundelort. Folk reagerer på meget forskellige ting, men generelt for konflikten er, at vi er bange for ikke at få vores behov, som for eksempel ro om natten eller orden i omgivelserne, opfyldt, siger Anne Kristine Mouritsen til BEDRE HJEM.

LÆS OGSÅ: Fiskers frygtindgydende fangst: - Jeg anede ikke, hvad det var

At nabostridigheder i den grad går over gevind skyldes også, at vi er blevet dårligere til at acceptere hinandens forskellighed. Vi har mistet vores ‘forskellighedskompetence’, mener Anja Jørgensen, der er sociolog ved Aalborg Universitet.

-Vi har ikke længere den indsigt i forskellighed, som vi havde engang. Det handler ikke om, at vi er nogle egoistiske, dumme svin eller ikke respekterer andre mennesker men vores moderne, homogene bosætning gør simpelthen, at vores forskellighedskompetence er gået tabt, siger Anja Jørgensen.