10-årig stjal forældres bil: - Jeg er dværg og har glemt mit kørekort

Skrevet af Lotte Sørensen

13/02/2014

Mest læste i dag

Drengen fra Dokka nord for Oslo havde stjålet forældrenes bil, mens de stadig sov. Han fik tidligt i går morges lyst til at besøge sine bedsteforældre, så han tog sin lillesøster med sig og satte sig bag rattet i familiens bil med automatgear.

Drengen nåede 11 kilometer i glat føre, før han kørte i grøften. Føreren af en sneplov tilkaldte politiet, der fik alletiders gode undskyldning: Drengen fastholdt, at han var dværg og havde kørekort, men at han blot havde glemt det derhjemme. Det skriver aftenbladet.no.

Læs også: 10-årig kørte galt med babysøster i bilen

Forældrene er lykkelige over, at der hverkens skete deres søn eller datter noget. Ifølge dem ahr han aldrig kørt bil før, men enkelte gange har han siddet på skødet og fået lov til at styre. Han har selv fortalt dem, at han har set godt efter, når de kørte bilen, og han på den måde har lært, hvordan man gør.

De beskriver drengen som lidt af en spilopmager.

- Vores knægt finder en masse drengestreger, men han har aldrig taget en bil før. Han har ofte stået op om natten for at se tv og spise slik, så nu er vi begyndt at låse døren til resten af ​​huset, så han kun kan gå mellem soveværelserne og badeværelset. Nøglen har vi i vores soveværelse, så han må være kommet ind i morges, uden at vi bemærkede det, fortæller moderen.

Læs også: 9-årig pige skriver bog for at redde syg bror: - Han er min superhelt

De vil nu også til at gemme bilnøglerne og opfordrer andre forældre til at gøre det samme.

Da drengen var under den kriminelle lavalder, og forældrene også var uden skyld, får episoden ikke et retsligt efterspil.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med