Dykkere i aktion igen: Undersøger sø tæt på stedet, hvor Emilie forsvandt

Skrevet af Christina Ledertoug

13/08/2016

Dagens topnyheder

Den i dag 18-årige Emile Meng, har været sporløst forsvundet siden søndag den 10. juli, hvor hun om morgenen valgte at gå til fods fra Korsør Station mod hendes hjem i Korsør.

Desværre kom hun aldrig hjem.

Både politiet og frivillige har siden brugt en masse timer og kræfter på at finde den unge pige, men på trods af storstilede eftersøgninger, er Emilie Meng stadig ikke fundet.

Det fik i går fredag politiet til at sætte dykkere i aktion i søen Bregnemose ikke langt fra Korsør Station.

Det bekræfter Politikommissær og efterforskningsleder Søren Ravn-Nielsen fra Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi overfor Sjællandske.

- Der er ikke fundet noget, siger Søren Ravn-Nielsen til Sjællandske.

Læs også: Stadig håb om at finde Emilie: Eftersøgningen ændrer nu karakter

Han bekræfter også, at der har været dykkere i Halsskov Havn, ligesom Korsør Lystskov er undersøgt.

Ifølge Sjællandske har vidner set en hvid kassevogn med danske nummerplader og en mandlig chauffør, der angiveligt skulle have kørt voldsomt stærkt gennem skoven flere gange ved cirka ni-tiden den søndag morgen.

Altså den samme morgen, som Emilie forsvandt. Her bemærkede vidner også et åbent hul i en sø, der ellers er dækket helt af andemad.

Søren Ravn-Nielsen fortæller, at politiet fortsat modtager henvendelser, der undersøges og efterforskes.

Følg Dagens Politirapport for flere lignende artikler: