Efterlyst: Han hælder maling og yoghurt på togsæderne

Skrevet af Lotte Sørensen

29/01/2014

Dagens topnyheder

En midaldrende mand har det sidste halve års tid muntreet sig med at begå hærværk i en række s-tog i hovedstadsområdet. Her har han hældt maling og yoghurt på togsæderne, første gang 8. august.

Det har han siden gjort mindst 22 gange, fortrinsvist i formiddagstimerne.

Læs også: Efterlyst: Høj og tynd mand røver en Aldi i Farsø

Københavns Politi efterlyser nu manden med billede for at få sat en stopper for hærværket. Han er 50-60 år, dansk af udseende, fedladen, har gråt kort hår og grå skægstubbe. Mange gange har han båret på en Netto-plasticpose.

Kender du manden, eller har du oplysninger i sagen, kan politiet kontaktes på telefon 114.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med