Kvindelig stjålet og klædt ud som brud i makabert døds-bryllup

Skrevet af Lotte Sørensen

01/11/2014

Dagens topnyheder

En makaber, kinesisk tradition, som man troede var uddød, lever tilsyneladende i bedste velgående i enkelte af landets landsbysamfund.

Det er kommet frem, efter 11 personer er blevet anholdt, da de ville skænke en død singlefyr en brud, som han kunne tage med til dødsriget. Det skriver newser.com.

Læs også: Gravrøver stjæler 29 børne-lig: Laver dem om til dukker

De gravede angiveligt derfor et kvindelig op, klædte hende i en brudekjole og begravede hende sammen med den nyligt døde mand. Kvinden havde angiveligt været død i tre måneder, og de sigtede solgte hende angiveligt til en mellemmand for et beløb svarende til knap 18.000 kroner.

Læs også: Graver suspenderet, efter han poserede med 23 år gammelt lig

Han solgte hende videre til familien til den afdøde mand for et beløb svarende til knap 37.000 kroner i byen Wuan i Shandong-provinsen.

De såkaldte spøgelsesbryllupper stammer helt tilbage fra det 17. århundrede før vores tidsregning, men var stort set udryddet i 1940'erne.