Medie: Politi klar til at grave nær forsvundne Maddies ferielejlighed

Skrevet af Lotte Sørensen

08/05/2014

Mest læste i dag

Politiet vil grave efter spor på en ubebygget grund på størrelse med tre fodboldbaner, som ligger lige ved siden af den ferielejlighed, som familien McCann boede i i Praia da Luz i Portugal i maj 2007. Det skriver mirror.co.uk.

Ifølge avisens oplysninger vil man ligeledes undersøge en nærliggende strand og en brostensbelagt vej i nærheden. Da familien var på ferie i området, var der vejarbejde på vejen, og dermed kan vigtige spor være blevet efter ladt i en af de grøfter, der siden er blevet brolagt.

På samme vej ligger en katolsk kirke, hvor Maddies forældre, Kate og Gerry McCann bedte i dagene efter hendes forsvinden.

Læs også: Tre mistænkte i Maddie-sagen

Det er det engelske politi Scotland Yards efterforskningshold på Operation Grange, der har bedt de portugisiske myndigheder om lov til at grave. Samarbejdet mellem de to lande har ellers ikke just gledet i olie indtil nu, men portugiserne skulle have givet grønt lys til udgravningerne.

Madeleine var på ferie med sine forældre og to yngre tvillingesøskende, da hun forsvandt 3. maj 2007. Forældrene spiste på en nærliggende restaurant med nogle venner, og de skiftedes til at se til de sovende børn.

Da mor Kate McCann så til børnene kl. 22, stod vinduet åbent, og lille Maddy var væk.

Læs også: FAKTA: Her er sagen om den forsvundne britiske pige

Både familien og politiet er fåmælte omkring den seneste udvikling, men eksperter mener, at det tyder på et gennembrud.

- Denne udgravning sker, enten fordi man har fået ny information, eller en puslespilsbrik er faldet på plads, eller en ny brik, som ikke var der før, er dukket op. Du kan ikke gå rundt og grave steder op på må og få, det ville være meningsløst. Der må være en grund til at grave, siger tidligere chefkriminalinspektør i britisk politi, Peter Kirkham, til mirror.co.uk.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med