Mor rev næsten søns boller af: Forsøgte at skjule det med superlim

Skrevet af Ann Katrine Warren

25/10/2013

Mest læste i dag

34-årige Jennifer Marie Vargas står til en længere fængselsstraf, efter hun forleden var tæt på at rive kønsorganerne af sin 6-årige søn. Moren, der bor på en militærbase i San Antonio i Texas, indrømmer, at hun blev så vred, at hun greb den lille dreng om bollerne og trak så hårdt, som hun kunne. Det skriver Houston Chronicle.

Kvindens voldelige overgreb på sønnen skete den 27. september, og i onsdags blev hun så anholdt af FBI og sigtet for alvorlig legemesbeskadigelse udført på et militært område.

LÆS OGSÅ: Efterlyst i to måneder: Teenager måske fundet død i baghaven

Drengens far, som er soldat på militærbasen, opdagede, at der var noget galt, da han kom hjem fra arbejde og fandt sønnen grædende.

Han så, at der var blod i sønnens underbusker og sår på hans kønsdele. En læge konstaterede senere, at drengen havde en fire centimeter lang flænge i pungen, og blå mærker på penis.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Jennifer Vargas har forklaret FBI, at hun rensede såret med alkohol og forsøgte at reparere skaderne med superlim. Herefter stoppede hun drengens underbukser med toiletpapir og sendte ham i seng. Moren tog på intet tidspunkt kontakt til en læge.

Den 6-årige dreng er ved at komme sig oven på den grove vold. Han bor nu hos sin far.