Forside Nyheder Politiet: Ung mand voldtog 13-årig under fest

Politiet: Ung mand voldtog 13-årig under fest

Politiet: Ung mand voldtog 13-årig under fest

Lige nu læser andre

En fest i Folkeparken i Roskilde endte fredag tragisk for en 13-årig pige.

Omkring klokken 23 voldtog en ung mand ifølge politiet pigen ved nogle træer og buske ud mod Kong Valdemars Vej.

Midt- og Vestsjællands Politis afdeling for personfarlig kriminalitet oplyser, at der er tale om en fuldbyrdet voldtægt.

Forbrydelsen skete i forbindelse med en fest, som var blevet annonceret via Facebook-gruppen "Folkeparken Nu Igen" med i alt cirka 1800 inviterede, lyder det fra politiet.

Læs også

Gerningsstedet er blevet undersøgt af blandt andre politiets kriminalteknikere, og offeret har været til undersøgelse på Center for Voldtægtsofre på Rigshospitalet i København.

Pigen beskriver gerningsmanden som en ung mand på cirka 16 år, formentlig af tyrkisk oprindelse. Han skal være 170-175 centimeter høj og almindelig af bygning.

Ifølge pigen havde han store læber, kortklippet hår i siderne og længere på toppen. Han var iført en mørk og tyk dunjakke, mørke bukser og muligvis røde sko.

Midt- og Vestsjællands Politi vil gerne i kontakt med vidner, der eventuelt kan genkende gerningsmanden ud fra signalementet, eller som har set noget i øvrigt i forbindelse med overgrebet.

/ritzau/

 

 

 

Læs også

Ads by MGDK