Forside Livsstil Har du svært ved at komme ud af sengen om...

Har du svært ved at komme ud af sengen om morgenen? Forskere har fundet en forklaring, og det handler ikke om dovenskab

Brunette wakes up in the morning, stretches in bed, sun shines on her from the big window. Happy young girl greets new day with warm sunlight Flare
Shutterstock

Det kan føles som en daglig kamp at komme ud af sengen, men årsagen er måske ikke den, du tror.

Vækkeuret ringer, men kroppen føles tung, og det eneste, du har lyst til, er at blive liggende under dynen.

Imens er andre allerede stået op, har drukket deres morgenkaffe og måske endda været ude at løbe en tur.

Hvis du ofte kæmper med at komme ud af sengen, er du langt fra alene.

Mange forbinder det med dovenskab eller manglende disciplin, men forskning peger på, at forklaringen kan være en helt anden.

Faktisk kan årsagen ligge dybt i kroppens biologi.

Det forklarer søvnforsker Laura Bojarskaite fra Universitetet i Oslo ifølge det norske medie Sosialnytt.

Din hjerne har sit eget ur

Ifølge søvnforskeren har alle mennesker et indre biologisk ur, som er med til at styre, hvornår vi bliver trætte, og hvornår vi føler os friske.

Men uret går ikke ens hos alle.

Nogle mennesker er naturligt mest friske tidligt om morgenen, mens andre først for alvor vågner op senere på dagen.

Det er forskellen mellem de såkaldte A- og B-mennesker.

Og det er ikke nødvendigvis noget, man selv bestemmer.

En omfattende genetisk undersøgelse fra 2019 med næsten 700.000 deltagere identificerede 351 områder i arvemassen, som var forbundet med tendensen til at være morgenmenneske.

Generne er dog ikke den eneste forklaring. Alder, lys og daglige vaner spiller også en rolle.

Kroppen vågner på forskellige tidspunkter

Forskellene kan blandt andet ses på kroppens produktion af søvnhormonet melatonin.

I en undersøgelse begyndte melatoninniveauet hos morgenmennesker i gennemsnit at stige omkring klokken 21.48.

Hos aftenmennesker skete det først omkring klokken 00.36.

Det betyder, at en person, der skal op klokken seks, biologisk set kan befinde sig et helt andet sted i døgnrytmen end sin morgenfriske kollega.

Derfor kan tidlige morgener føles langt hårdere for B-mennesker.

Dette kan du selv gøre

Selvom døgnrytmen delvist er biologisk bestemt, er der stadig ting, du kan gøre.

Dagslys om morgenen, regelmæssige sengetider og gode søvnvaner kan hjælpe kroppen med at finde en mere stabil rytme.

Det er dog vigtigt ikke blot at skære ned på søvnen for at tvinge sig selv til at blive A-menneske.

Søvnforskeren understreger desuden, at døgnrytmen kan ændre sig gennem livet.

Så næste gang du kæmper med vækkeuret, er det værd at huske, at det ikke nødvendigvis handler om manglende viljestyrke.

Din krop kan ganske enkelt være indstillet til en anden rytme.

Ads by MGDK