Der er kun 11 lande i verden, hvor der er fred

Skrevet af Ronja Ryde

15/08/2014

Mest læste i dag

Lige for tiden flyder nyhedsstrømmen over med voldsomme nyheder om uroligheder i Irak, Gaza, Syrien og Ukraine… for bare lige at nævne nogle få.
Alle de uhyggelige konflikter kan næsten give en fornemmelse af, at hele verden er i krig.

Og det er faktisk meget tæt på at være tilfældet.

Det skriver Independent.

En amerikansk tænketank har specialiseret sig i at måle den globale fred - og resultatet er ret uhyggeligt.

LÆS OGSÅ: MH370: 185.000 kroner forsvundet fra fire passageres konti efter flystyrt

Ud af de 162 lande, der var med tænketankens (Institute for Economics and Peace) seneste måling, var der kun 11, som ikke var involveret i en eller anden form for konflikt.

Desuden, viser den nye måling, er udviklingen i verdensfred helt tydeligt gået den forkerte vej siden 2007. Op til det årstal har tendensen ellers været et fald i antallet af krige og konflikter siden anden verdenskrig.

Som det allermest fredelige land på kortet ligger Island, og Danmark rykker ind på en flot andenplads. På tredjepladsen ligger Østrig.

LÆS OGSÅ: Danske dødsfødsler halveret: Det laveste antal i verden

I den anden ende af skalaen ligger - måske ikke overraskende - Syrien som det mest konfliktprægede land af de 162 målte, skarpt efterfulgt af Aghanistan på en 161. plads.
Til sammenligning ligger Rusland som nummer 152, mens USA tager plads 101.

Flere lande, som ikke i daglig tale forbindes med konflikter, får en ringe score, når det kommer til fred. For eksempel ligger Storbritannien på en overraskende 47. plads, blandt andet på grund af landets nylige deltagelse i krigen i Afghanistan.

Et land som Nordkorea ligger også i det røde felt, på en 153. plads, på grund af de mange interne konflikter i landet.

LÆS OGSÅ: Thailand vil forbyde betalte rugemødre

Ifølge tænktanken bag målingen kan man desuden ikke helt regne med, at de få lande, der har fået den bedste placering på fredskortet, nødvendigvis er helt fri for uroligheder.
Lande som Brasilien og Costa Rica ligger eksempelvis i den meget pæne ende. Men det kan skyldes, at de civile ikke har nem adgang til våben, og desuden, at det ikke er tilladt at demonstrere på åben gade.

Tjek, hvordan de forskellige lande ligger på det interaktive kort, her.