Dyrenes Beskyttelse: Her er de flæskestege, som du IKKE skal købe i december

Skrevet af Kristine Bugbee

10/12/2015

Dagens topnyheder

Et klassisk julefrokostbord kalder på masser af flæskesteg, medister, leverpostej og frikadeller, og der er nok at vælge imellem i landets kølediske.

Men spørger man Dyrenes Beskyttelse, er der flere gode grunde til at være særligt opmærksom på, hvilket slags svinekød man kaster i kurven nede i supermarkedet.

Ifølge organisationen er forholdene i den almindelige svineproduktion i Danmark stærkt problematiske.

- Der er meget stor forskel på, hvilket liv grisene har haft, før de bliver til flæskesteg. Vi ved, at 97 procent af alle danske grise bliver halekuperet, svarende til alle grisene i den konventionelle produktion, fortæller Birgitte Damm, som er dyrlæge og chefkonsulent i Dyrenes Beskyttelse.

Udover at pattegrise får klippet halen af, fordi de ellers bider dem til blods i stalden på grund af stress, er der også store problemer med vilkårene for søerne i de danske stalde, som simpelthen mangler plads.

Ifølge Dyrenes Beskyttelse ender hver femte so med at blive aflivet i stalden eller bliver fundet død. Dødelighed blandt søer er tredoblet på 25 år som følge af et stadig større produktionspres. 

Derudover bliver smågrise taget for tidligt fra deres mor. Deres maver er på det tidspunkt ikke klar til fast føde, og derfor får de antibiotika imod diarre. Medicineringen gør, at der bliver skabt resistente bakterier i svinestaldene - for eksempel MRSA.

- Der er tale om en meget intensiv og industriel produktion, hvor man masseproducerer på bekostning af dyrenes velfærd og ser helt bort fra  deres naturlige behov.

Op mod tre procent af svineproduktionen i Danmark er økologisk eller frilands, og herfra kommer det svinekød, som Dyrenes Beskyttelse anbefaler forbrugerne at gå efter - både i julemåneden og resten af året.

Her er de tre typer svinekød, som du ifølge Birgitte Damm anbefaler, at man vælger til julebordet.

Læs også: Forsinkede passagerer går glip af erstatninger for millioner

Frilandsgris
- De føder på friland i små hytter, og pattegrisene går sammen med soen i omkring 35 dage, før de bliver taget fra moren, som aldrig er fikseret. Efter fravænning er grisene inde, men med mere plads og adgang til et udeareal. Grisene halekuperes ikke, og de får halm. Der fodres også mere naturligt med grovfoder, dog ikke økologisk, som giver bedre mavesundhed og mæthed.

Sådan spotter du kødet i køledisken: Der er et rødt mærke på pakken, hvor der står, at kødet er anbefalet af Dyrenes Beskyttelse. Desuden står der 'friland' på emballagen.

Økologisk svinekød
- Økologiske søer føder også i hytter på friland, og ligesom frilandsgrisene har de stier med halm og adgang til et udeareal. De bliver fodret med økologisk grovfoder. De økologiske grise fravænnes senere end frilandsgrisene, idet de skal være mindst syv uger gamle, og som slagtesvin har de næsten dobbelt så meget plads som frilandsgrise, fortæller Birgitte Damm.

Sådan spotter du kødet i køledisken: Se efter det røde Ø, som står for økologi, samt et rødt mærke på pakken, hvor der står, at kødet er anbefalet af Dyrenes Beskyttelse.

Velfærdsdelikatesser
- Her bruges der sortbrogede grise, som er en gammel dansk race. Søerne føder kun én gang om året, og pattegrisene går med deres mor, indtil hun naturligt fravænner dem efter 16-18 uger. De går ude hele året, og halekuperes ligesom økologiske og frilandsgrise ikke. Desuden foretages der ikke kastration, hvilket sker i de to andre produktioner og i den konventionelle produktion. Produktionen er økologisk og lever desuden op til ekstra krav om naturlighed. Kødet handles direkte fra bonde til kunde.

Sådan får du fat i kødet: Se Dyrenes Beskyttelses hjemmeside om velfærdsdelikatesser HER, hvor der findes kontaktoplysninger på producenterne.

Læs også: Tips til jul: Sådan kan du bruge levende lys i hjemmet

Følg Dagens Forbrug for flere lignende artikler: