3.000 unge skal på toårig uddannelse

Umotiverede, skoletrætte og fagligt udfordrede unge får nu stillet en helt ny ungdomsuddannelse i udsigt.

Fra skoleåret 2015/2016 bliver den fleksible ungdomsuddannelse, en skræddersyet uddannelse som regeringen fastslog i sit grundlag, oprettet.

3.000 unge ventes årligt at begynde på uddannelsen, skriver Berlingske.

Ungdomsuddannelsen bliver et toårigt forløb, sammensat af eksisterende tilbud fra eksempelvis daghøjskoler, produktionsskoler og højskoler.

- Det er klart, at når man skærper forudsætningerne for at komme ind på de almindelige ungdomsuddannelser, så skal der være et tilbud til dem, der ikke passer ind her, siger den radikale undervisningsordfører, Lotte Rod.

15-20 uddannelsessteder i landet bliver samlet i konsortier, som skal afholde forløbene på den fleksible ungdomsuddannelse.

Regeringens plan bliver ikke just mødt med jubel hos paraplyorganisationen Dansk Folkeoplysningssamråd, der blandt andet er talerør for daghøjskoler og produktionsskoler.

- Nogle af de unge er begyndt om og om igen på den samme uddannelse, og de kan ikke se et formål med det. Med en fleks-uddannelse kommer de ind i forløb, hvor nogen har tænkt over, hvorfor de først skal igennem, det og det på en daghøjskole, og så videre til en produktionsskole osv., siger hun til Berlingske.

Dagens Gossip