6 ting alle burde vide om at snorke

En god nats søvn er noget af det mest altafgørende for din sundhed. Men for kroniske snorkere og deres partnere er det ikke altid så nemt at få søvn nok. Og det kan faktisk få ret store konsekvenser for jer begge to.

Goodhousekeeping.com har researchet sig frem til en række ting, der er meget værd at vide om snorken.

1. Det kan komplicere parforholdet
Kommer du ofte op at skændes med kæresten? Så kan det sagtens skyldes, at I mangler søvn.
I en spørgeskemaundersøgelse foretaget af the National Sleep Foundation svarede over en tredjedel af de adspurgte, at deres partners nattesnorken gav kurrer på parforholds-tråden.
- Høj snorken forstyrrer partnerens søvn markant og resulterer i irritation, vrede og depression, siger en af forskerne bag undersøgelsen, Ann Romaker.

2. Det kan være et tegn på dårligt helbred
Snorken kan eksempelvis være et tegn på søvnapnø - en tilstand, hvor du gentagne gange holder op med at trække vejret om natten. Ifølge Ann Romaker forbindes Søvnapnø med både hjerteproblemer, forhøjet blodtryk og sukkersyge.

3. Snorken hænger ofte sammen med overvægt
- Efterhånden som du tager på i vægt, tyknes musklerne i din hals og nakke, og gør luftvejene mere snævre, siger B. Gail Demko, der er præsidenten af the American Academy of Dental Sleep Medicine.
Det gør, at vævet har større tilbøjelighed til at vibrere mod hinanden, hvilket giver den velkendte snorkelyd.
Men hvis du bare taber omkring ti procent af din vægt, har du allerede forbedret din situation markant, lyder det fra B. Gail Demko.

4. Rygning gør din snorken værre
En vejrtrækningsundersøgelse fra the American Journal of Respiratory and Critical Care Medicine viser, at rygere har større tilbøjelighed til at snorke end ikke-rygere.
Det er tilfældet, fordi rygere har højere risiko for halsinfektioner og -tørhed.
Så: er du ryger, er det bedst som minimum at kvitte smøgen lige inden sengetid - og det smarteste er selvfølgelig at stoppe helt, siger Ann Romaker.

5. Din allergi kan kickstarte snorkeriet
Er du for eksempel pollen-allergiker og bliver udsat for allergener dagligt, hæver din næse og hals indeni. Det betyder, at luftvejene lukker sig sammen, og det sker især lige omkring sengetid.

6. Simple, smarte sove-tricks kan hjælpe dig med dit problem
Der skal ikke så meget til for at komme din snorken til livs.

En god seng eller ny topmadras kan hjælpe dig til at sove bedre og lettere - hvilket altså vil kunne afhjælpe din snorken.

Du kan eksempelvis prøve at sove på siden eller at hæve hovedet et par centimeter. Det kan nemlig modvirke den ‘tyngdekraft’, som får din tunge til at falde tilbage og blokere dine luftveje, siger B. Gail Demko.

Dagens Gossip

Dagens TV