7 tegn på, at du har fundet ægte venskab

Din bedste veninde er mere end guld værd.

Svenske Nyheter24 har lavet en liste med tegn på, at jeres venskab er noget helt særligt.

Den minder om, hvor vigtigt det er, at have en person i sit liv, som man altid kan regne med og betro sig til.

I er ens - men alligevel forskellige
Blot ved at se på hinanden, ved I præcis, hvad den anden tænker. I kunne lige så godt være søskende, så godt kender I hinanden. Alligevel lærer du hele tiden nye ting om din venindes personlighed og temperament, og I vokser sammen. Uden hende ville du ikke være den, du er i dag.

I behøver ikke ses hele tiden
Jeres venskab afhænger ikke af, at I er i kontakt med hinanden hver dag og hele tiden. Der kan sagtens gå uger eller måneder mellem, at I ses. Og alligevel er det altid som om, at I aldrig har været adskilt, når I endelig finder tid til hinanden. Hos din bedste veninde finder du glæde, tryghed og støtte.

I har altid lyst til at ses
Verden er bare lidt sjovere, når I er sammen, og derfor har du altid lyst med at ses med din bedste veninde. I elsker at tilbringe tid sammen, og I benytter enhver lejlighed til at hænge ud.

I deler alt med hinanden
I kan dele alt med hinanden. Både det sjove, det rørende og det hårde. Din bedste veninde lægger ører til alt, og ofte er det ting, som du ikke en gang har lyst til at sige til din nærmeste familie.

Ingen censur
Du kan helt åbent fortælle om alt, hvad der går dig på, og I er altid ærlige over for hinanden, når det gælder holdninger. Du vil hellere sige tingene, som de er - selvom ordene kan såre, ved du, at ærlighed betaler sig i det lange løb. Hvis hun er kærester med en idiot, så vil du hellere åbne hendes øjne end at lade hende være i et dårligt forhold. 

I betyder alt for hinanden
Du ønsker kun det bedste for din veninde. Hun betyder alt for dig, og du er dybt taknemmelig for at have hende i dit liv. Du glemmer måske at vise hende, hvor stor værdi hun egentlig har for dig - men inderst inde ved I det godt begge to.

I vil gøre alt for hinanden
Hvis din bedste veninde mangler hjælp, er du altid parat til at troppe op. Det er lige meget, hvad klokken er, eller hvad du har i hænderne. Og du ved, at hun vil gøre præcis det samme for dig.

Følg Dagens Kvinder for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip

Dagens TV