78.000 vil have en enkeltbillet til Mars

En billet til Mars, tak - uden returret. Det er hvad mere end 78.000 personer har meldt sig til. De drømmer tilsyneladende alle om muligheden for at bo på den røde planet for evigt.

Det er det hollandske realityprojekt Mars One, som på bare 14 dage har fået 78.000 tilmeldinger fra frivillige, der gerne vil i astronaut-træningen - og det er stadig muligt at skrive sig op som deltager. Det skriver The Daily Mail.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Klik her og vær med nu

Afrejsen til Mars er planlagt til 2022 med landing på den røde planet syv måneder senere - og der er ingen mulighed for at komme hjem igen. Deltagerne skal bo på planeten resten af deres liv.

- Med 78.000 ansøgere på to uger, så må dette være det mest eftertragtede job i historien, siger manden bag Mars One, Bas Lansdrop, som dog stadig håber på at nå målet om en halv million ansøgere.

Mars One er en non-profit virksomhed, og hele projektet er budgetteret til at koste seks milliarder kroner. Planen er, at de store omkostninger udelukkende skal dækkes af indtægter fra et globalt reality tv-show, hvor de mange ansøgere skæres ned til bare 24 kandidater, som herefter skal gennemgå intensiv træning.

Går alt efter planen vil Mars have 20 indbyggere i 2033.

Se introduktionsvideoen til Mars One-projektet herunder og se om enkeltbillet til Mars skulle være noget for dig. 

Dagens Gossip