Amalie og Behrad sammen til Robinson-fest: Vi er ikke kærester

Behrad og Amalie Szighety dukkede op sammen til Robinson finalefesten i København. De afviser dog over for TV3, at de er kærester.

- Vi er bare gode venner, fortæller Amalie.

Amalie fortæller også, hvorfor hun alligevel besluttede sig for, at komme på den røde løber, efter de sidste uger at have været på forsiden af sladderbladene med historier om "kokain misbrug" og afvænning.

- Jeg føler ikke der er noget at frygte, for jeg ved jo, at alt det Se og Hør og Her & Nu skriver, er løgn. Jeg ville komme her ligemeget hvad, for det er jo normalt. Og så er jeg selvfølgelig her for at støtte Behrad, siger Amalie.

Finale-festen for årets Robinson Ekspedition blev holdt i Kødbyen i København, hvor alle deltagerne var samlet. Også deres venner og familie var inviteret med, og Behrad havde Amalie med som sin date, da de kender hinanden gennem "reality"-miljøet i Danmark.

Behrad røg ud allerede i første afsnit i årets ekspedition, men håber på snart at kunne gøre comeback.

- Jeg tror, det er Janteloven, der har spillet ind her. Sådan er det engang i mellem - men jeg vil lade det være op til seerne at vurdere min præstation. Jeg håber jeg kommer tilbage en dag og kan vise lidt mere, fortæller Behrad.

Se videoklippet nedenunder...

Dagens Gossip