Bulgariens fodboldlandshold ramt af doping

Bulgarien, som er et af de hold, Danmark kæmper med om andenpladsen i VM-kvalifikationsgruppe B, har fået dopingproblemer.

Det meddeler fodboldforbundet Fifa torsdag ifølge det tyske nyhedsbureau dpa.

Spilleren - hvis navn ikke er oplyst - blev testet positiv for et forbudt stof i forbindelse med VM-kvalifikationskampen på Malta 10. september. En kamp, som Bulgarien vandt med 2-1.

Spilleren er foreløbig spærret i 30 dage.

Bulgarien er på andenpladsen i VM-kvalifikationsgruppe B med 13 point for otte kampe. Danmark er nummer tre med 12 point for samme antal kampe.

/ritzau/

Dagens Gossip