Defekt vaskemaskine: 700 skal tjekkes for HIV i Slagelse

Slagelse Sygehus.

I Slagelse kan en defekt vaskemaskine være skyld i, at mere end 700 patienter på Slagelse Sygehus er blevet smittet med leverbetændelse eller HIV-virus.

Forklaringen er, at en speciel vaskemaskine, hvor man spuler de kikkerter der anvendes til mave/tarm-operationer ikke har klaret rengøringen tilfredsstillende.

Det betyder, at smitte kan være overført i de ni måneder frem til marts i år, hvor vaskemaskinens spule-funktion ikke var i orden, oplyser DR Sjælland.

Alle de implicerede patienter tilbydes nu en undersøgelse for at afgøre om de er blevet smittet.

Embedslægen har bedt Slagelse Sygehus skrive ud til samtlige de 719 patienter, der kan være i risiko-zonen.

Sygehuset i Slagelse understreger dog, at smitterisikoen formentlig er meget lille.

Dagens Gossip